CapMan Social Real Estate, CMSRE har erhvervet en historisk kontor- og uddannelsesejendom, som i øjeblikket er fuldt udlejet til Copenhagen Business School, CBS, beliggende på Frederiksberg i København.

Dette er den anden investering for den nyetablerede CMSRE-fond. Fonden foretog sin første investering i det centrale Helsinki tidligere på året. Investeringen er et led i fondens strategi om at opbygge en veldiversificeret portefølje af erhvervsejendomme med offentlige funktioner på tværs af Norden.

Ejendommen er beliggende på Frederiksberg, lige ved siden af Frederiksberg Have og tæt på det centrale København. Den består af 19.300 kvm kontor- og undervisningslokaler i historiske bygninger oprindeligt opført i 1882 med senere tilføjelser. Bygningerne fungerede tidligere som porcelænsfabrik og er siden blevet omdannet til kontorer og undervisningslokaler hvorved bygningernes oprindelige karakteristika er bevaret. Ejendommen omfatter desuden 325 underjordiske parkeringspladser, som alle er udlejet til CBS.

Ejendommen er fuldt udlejet til sin eneste lejer Copenhagen Business School, CBS og har været en del af skolens campusområde siden 2005. CBS er en af de største handelshøjskoler i Europa med mere end 22.000 studerende og 1.500 ansatte. 

CapMan Real Estate vil udføre tilgængelighedsforbedringer såvel som energieffektivitetsforbedringer i overensstemmelse med CRREM-energireduktionsvejen i bygningerne. Der planlægges også at udføre EU-taksonomitilpasning og DGNB In-Use-certificering for ejendommen.

"Vi er glade for at erhverve denne ejendom, som udgør den anden investering for CMSRE-fonden og en udvidelse af dens portefølje i Norden. Porcelænshaven er en særlig ejendom med en unik beliggenhed og repræsenterer derfor den type aktiv, vi søger i denne fond. Vi ser frem til at udvikle ejendommen til at understøtte behovene hos de studerende, lærerne og personalet på CBS”, fortæller Peter Gill, Partner og Head of CapMan Real Estate Denmark.

CMSRE har et mål at erhverve 500 millioner euro i egenkapital og opnå en samlet investeringskapacitet på ca. 1 milliard euro i de kommende år.

De ejendomsaktiver, der forvaltes af CapMan Real Estate, beløber sig i øjeblikket til i alt ca. 4,2 milliarder euro.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.