Lokalplanen er nu vedtaget for Århusgadekvarteret - første etape af byudviklingen af Nordhavnen med byggeprojekter til i alt 13 milliarder kr.

Med vetagelsen af lokalplanen er der givet strtskud til arbejdet med at forvandle de gamle havnearealer til et attraktivt kvarter med 7.000 arbejdspladser og 2.500 beboere.

Århusgadekvarteret er første etape af den nye bydel i Nordhavnen og skaber plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv. Det svarer til 7.000 arbejdspladser og boliger til 2.500 københavnere, der kan bo omgivet af vand med kajer, nye kanaler, promenader og masser af muligheder for at dyrke vandsport.

”Nordhavn skal være en grøn og energirigtig bydel. Men det skal også være en mangfoldig bydel. Derfor skal der også være almene boliger, som er til at betale for alle københavnere. Vi har fået en unik mulighed for at tænke både miljømæssig og social bæredygtighed ind fra start, og det har vi udnyttet til fulde,” siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

På længere sigt kan Nordhavnen huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, hvilket gør den kommende bydel til Nordeuropas største udviklingsprojekt. Og der er brug netop for at tænke stort, når der i 2025 vil være 100.000 flere københavnere, understreger overborgmester Frank Jensen.

Ifølge By & Havn, der står for udviklingen af den nye bydel i samarbejde med Københavns Kommune, har flere investorer allerede vist interesse for byggegrundene i Århusgadekvarteret.

Grundsalget igangsat

By & Havn åbnede pr. 1. december 2011 for grundsalget i Nordhavnen med grundpriserne på mellem 4.000 kr. og 11.000 kr. per etm. Indtil videre er det grunde syd for Lüdersvej, der udbydes til salg. Hele Nordhavnen, som i dag er et havne- og industriområde, har et samlet areal på ca. 2 millioner kvm.

”Lokalplanen rummer mulighed for at skabe en ny og fantastisk spændende bydel. Vi oplever stor interesse fra developere og projektudviklere – og vi regner med at de første byggerier kan gå i gang allerede om et års tid,” siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Baggrundsinformation:

Nordhavnen er en helt ny og bæredygtig bydel, som udvikles på de nuværende havnearealer

Lokalplanen for Århusgadekvarteret giver mulighed for udvikling af 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv, der kan huse 7.000 arbejdspladser og 2.500 beboere

Udviklingen af kvarteret tager udgangspunkt i områdets historie som industrihavn samt i den unikke beliggenhed ved vandet. Derfor skal den nye arkitektur integreres med historiske bygninger og siloer

Frem mod 2050 vil Nordhavnen kunne udvikles til at kunne huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.

Plangrundlaget er udviklet sammen med rådgiverteamet COBE, SLETH MODERNISM, Polyform og Rambøll.

Konference om Finansiering af ejendom:
Byens Ejendom
afholder den 23. April 2012 i København en konference om Finansiering af ejendom


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS