50 nye grunde til parcelhuse skal inden for de kommende år se dagens lys på Møllebankerne i Borup. Køge Kommune har afsat 18,5 millioner kr. til byggemodning.

Køge Kommune nu afsat 18,5 millioner kr. til etablering af 2 boligveje med vejafvanding, vendepladser og belysning, som giver adgang til fælles grønne områder samt stisystem. Dertil kommer forsyningsledninger, herunder kloak, el, tele, vand og fjernvarme, som vil være klar, når de nye parcelejere vil skulle bygge.

- Møllebankerne er et skønt sted – tæt på den smukke natur, der omgiver Borup og med gode transportforbindelser til og fra området, ikke mindst i form af stationen, som har direkte tog til København. Jeg glæder mig over, at vi nu også vil kunne se Borup vokse, for det er en dejlig by, som endnu flere beboere vil kunne nyde godt af i fremtiden, siger borgmester Marie Stærke.

De nye parcelhusgrunde er sidste etape i udviklingen af området, som i forvejen omfatter rækkehuse på Møllebankerne.

Forventningen er, at at byggemodningsarbejdet på de nye byggegrunde sendes i udbud i slutningen af juli 2024. Selve arbejdet med byggemodningen  vil begynde i august 2024. De første grunde forventes at komme til salg i 2025.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne