I forbindelse med byudvklingen skal der udarbvejdes en ny lokalplan for området. Kultur- og naturudvalget godkendte den 4. marts 2024 igangsætningen af planarbejdet for Jersie Stationsplads.
Området består i dag primært af parkeringsarealer og grønne arealer.
Det mulige antal af etageboliger skal afklares i forbindelse med det indledende planarbejde. Kommunen forventer, at området vil kunne rumme omkring 6-12 boliger.
Der er i kommuneplanen givet mulighed for etablering af maksimum 3.000 m² detailhandel med en maksimal butiksstørrelse på 1.200 kvm på området.
Plangrundlaget skal desuden sikre, at der fortsat kan være parkering for pendlere på stationspladsen, ligesom der også skal sikres parkering til kommende dagligvarebutik og boliger.
Den 21. april 2024 blev der afholdt et borgermøde med henblik på at høre, hvilke tanker og idéer naboer, foreninger og andre interesserede borgere har om en eventuel byudvikling ved Jersie Station.