NærHeden P/S har indgået kontrakt med Arkitema, der nu skal udarbejde den fysiske plan for den nye bydel i Hedehusene, hvor der skal opføres 4.200 boliger, så bydelen kan komme til at rumme op mod 10.000 indbyggere.

NærHeden P/S har valgt Arkitema som totalrådgiver på baggrund af et parallelopdrag, hvor de som 1 ud af 3 arkitektfirmaer har givet deres bud på en udviklingsplan for NærHeden. Ole Møller, som er Projektdirektør i NærHeden P/S, ser frem til samarbejdet.

- Arkitemas hold viste gennem parallelopdraget nogle gode bud på, hvordan NærHeden kan blive et attraktivt sted at bo. Derudover præsenterede de nogle stærke greb, der kan koble den nye by sammen med det eksisterende Hedehusene - til gavn for alle. Det er de ideer, vi nu har bedt Arkitema om at videreudvikle og raffinere i tæt dialog med alle relevante parter, siger han.

Også i Arkitema glæder man sig til at arbejde videre med NærHeden, hvor der i alt skal opføres 500.000 kvm byggeri, hvoraf 80 procent udlægges til boliger, mens 20 procent er tiltænkt Institutioner, kultur, detailhandel og kontorerhverv.

NB! Byudvikling for 15 milliarder i Roskilde. Seminaret afholdes d. 11. marts 2015.

- Det er ikke hver dag man som arkitekt får muligheden for at tegne fremtidens forstad, så vi er stolte og glade over at få den opgave. I arbejdet med den fysiske plan tager vi ordet nærhed meget bogstaveligt. Både som nærhed mellem mennesker, nærhed mellem byens elementer, nærhed til natur og landskab og nærhed til den eksisterende by, siger kreativ leder på opgaven, Stig Ammitzbøll.

Arkitema kommer til at arbejde tæt sammen med en række underrådgivere om forskellige tekniske aspekter inden for blandt andet bæredygtighed, trafik, landskab og byliv. Her er tale om firmaerne Orbicon, Esbensen Rådgivende ingeniører, Via trafik, Karres en Brands og Everyday Studio.

Samtidig med, at Arkitema og deres underrådgivere udvikler de fysiske løsninger for den nye bydel, skal NærHedens sekretariat udarbejde en strategisk plan for byudviklingen. Her handler det, som noget af det første, om, hvilke midlertidige aktiviteter der kan understøtte udviklingen – før den nye by bygges.

De øvrige 2 teams, der har udarbejdet forslag til den nye bydel, var under ledelse af henholdsvis Vandkunsten/Cobe og White Arkitekter.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS