Antallet ligger dermed fortsat på et lavt niveau. For perioden juli-september 2024 var det samlede antal tvangsauktioner 326, hvilket er et fald på 5,0 procent i forhold til den foregående periode april-juni 2024, hvor der var 343 tvangsauktioner.
Flest enfamiliehuse på tvangsauktion
Enfamiliehuse er den ejendomstype, der oftest ender på tvangsauktion. I 2024 har 71 procent af alle tvangsauktioner været enfamiliehuse. Siden statistikkens start i 1979 har enfamiliehuse overvejende udgjort mere end halvdelen af de ejendomme, der hvert år er gået på tvangsauktion. Dette skal dog ses i lyset af, at enfamiliehuse udgør ca. halvdelen af alle ejendomme i Danmark.