Malmø Kommune har valgt ALFA Development til at stå for udviklingen af 6.500 kvm boliger som en del af et større udviklingsprojekt i Malmø-bydelen Hyllie. Ambitionen er at afprøve forskellige nye løsninger lige fra valg af materialer og CO2-belastning til social inklusion og respekt for natur og biodiversitet.

Malmøforstaden Hyllie er i stærk vækst som en svensk pendant Ɵl Ørestaden i København. Tæt op af områdets store, nye park Hyllievångsparken, har Alfa Development sikret sig retten til at opføre 6.500 kvm boliger. Malmø Kommunes ambition er at skabe et modelprojekt for klimasmarte løsninger i den nye bydel.

”Udviklingen af området ved Hyllievångsparken giver os mulighed for at sætte en bred vifte af vore klima- og biodiversitetsløsninger i spil. Vi har foreslået et kvalitetsprojekt, der kombinerer det bedste af dansk arkitektur med stærk svensk byggefunktionalitet og i dette tilfælde med den ekstra finesse at hele byggeriet er inspireret af den japanske byggeteknik Shigushi. Shiguchi, er det japanske navn for trækonstruktioner hvor flere dele sammenføjes Ɵl en samlet stærk struktur med høj detaljerings- og håndværksmæssig kvalitet.

Desuden har vi som altid et stort fokus på at integrere natur og biodiversitet i projektet”, siger Andreea Kaiser, ejer og Group CEO i ALFA Development.


Projektet bringer ikke bare et miljøfokus i spil som en del af planlægning, design og udførelse, men tænker også ressourcer og natur ind efter ibrugtagning. Blandt andet er der planer om at involvere studerende fra Lunds Tekniske Højskole i at bygge en legeplads af genbrugsmaterialer. Og for de mindre børn på de lokale skoler er der planer om at involvere dem i et frøindsamlings- og beplantningsprojekt på området som en del af ALFA Developments strategiske fokus på biodiversitet i firmaets projekter.

Det nye projekt i Sverige er et vigtigt element i Alfa Developments vækststrategi, som målretter sig mod by- og boligudvikling i metropolregionerne omkring København og Aarhus i Danmark sammen med udviklingsaktiviteter i Storstockholm og Skåneregionen i Sverige.

”Hyllie-projektet understøtter vores vækststrategi. Vi er på udkig efter projekter, hvor vi kan udfolde vores vision om at bygge boliger af høj kvalitet specielt målrettet mod middelklassen. Vi ønsker at skabe projekter, der kombinerer menneskers livskvalitet med respekt for miljø, natur og biodiversitet. Dette er grundelementerne i vores tilgang til by- og boligudvikling og matcher i dette tilfælde perfekt til Malmø Kommunes ambitioner,” siger Andreea Kaiser, ejer og Group CEO i ALFA Development.

Projektet i Hyllie er en naturlig fortsættelse af Alfa Developments engagement i Malmø-området, hvor virksomheden har gennemført adskillige projekter i de seneste år. Blandt projekterne er tre byggerier på godt 20.000 kvm på havnen i Limhamn. Det seneste projekt, Karnaphuset, står netop nu klar til indflytning for 70 familier.

For Hyllie-projektet har Alfa Development indgået partnerskab med et stærkt team af arkitekter fra C.F.Møller Architects i Malmö, landskabsarkitekter fra Plot Studio og bæredygtighedskonsulenter fra WSP og Sitowise. Derudover trækker projektet på in-house udviklingseksperƟse hos Alfa Development, og projektet vil blive ledet af det lokale ALFA Development-team i Malmø.

Detailprojektering er planlagt til 2024, og byggeriet forventes påbegyndt i 2025. Planen er, at lejlighederne står klar i 2027.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.