Nu begyndte 65 familier at flytte ind i Karnaphuset på havnen i Limhamn. På trods af et bundfrossent svensk boligmarked, er 65 af 70 boliger solgt fra start. Projektet markerer afslutningen på ALFA Developments store udviklingsprojekt Kajkanten i Limhamn, hvor firmaet har opført tre markante boligbyggerier over de sidste4 år.

Med udsigt til Øresund og den danske strandvejskyst knejser det netop færdigopførte Karnaphuset ved Limhamns kajpromenade i Malmø. Karnaphuset er tredje etape af udviklingsprojektet Kajkanten og består af 10 rækkehuse og 60 lejligheder. 65 af boligerne er allerede solgt på trods af et meget afventende svensk boligmarked.

Med indflytningen, der starter sidst i februar 2024, fuldendes det større bykvarter, Kajkanten, hvor ALFA Development har opført i alt 200 boliger og butiksarealer.

”Kajkanten er vores første, større udviklingsprojekt i Sverige og har givet os blod på tanden til at udvikle vores forretning i Sverige yderligere. Lige nu er det svenske marked svært, men det er også lige præcis tidspunktet, hvor potentialet for de interessante projektmuligheder er størst. Vi kigger især efter
projektmuligheder i Skåne-/Øresundsregionen og i Storstockholm”, siger Andreea Kaiser, ejer og koncernchef ALFA Development.

Limhamn kan sammenlignes med Strandvejen nord og syd for København, et velhaverkvarter med let adgang Ɵl de store arbejdspladser i både København, Malmø og Lund. Mange danskere har også slået sig ned i Limhamn, og flere af de 65 boliger i Karnaphuset er solgt til danskere.

Kajkanten er en del af udviklingen af Limhamns gamle, industrielle havneområde, som er under forvandling til en levende, ny bydel. Hele udviklingsområdet omfatter blandt andet 4.000 boliger, en skole, børneinsƟtuƟoner, butikker, cafeer og restauranter. Områdets store attraktion er nærheden til Øresund, kajpromenaden og havnebadet.

Karnaphuset er placeret tæt på kajpromenaden, opført i forskellige højder, med karnapper og store vinduer, der sikrer masser af dagslys i boligerne og kig tiil vandet. I centrum af byggeriet mødes boligerne i en grøn oase, et gårdrum med blandt andet en fælles havepavillon.

”Udviklingen af Karnaphuset og hele Kajkanten er et godt eksempel på, hvilke værdier vi sætter i centrum for vores udviklingsprojekter. Det er ikke bare et byggeri, men en dejlig bolig for hver eneste familie, der skal trives her i mange år – både ude og inde”, siger Andreea Kaiser og understreger, at firmaets helt grundlæggende filosofi for det svenske marked er at kombinere den danske tradition for design og arkitektur med det svenske fokus på funktionalitet og kvalitet. De kommende svenske projekter vil følge samme filosofi, dog har næste projekt der skal opføres ved siden af

Hyllievångsparken i Malmö fået tilføjet yderligere et element af japanskinspireret Shigushi trækonstruktioner. 

Karnaphuset er tegnet og formgivet af arkitektirmaet C.F. Møller Architects i Malmö.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne