Kommune dropper forkøbsret til 16 af boligfondens ejendomme. Forkøbsretten stod i vejen for, at fonden kunne refinansiere sin gæld.

Efter flere års usikkerhed går Frederiksberg Boligfond og dens lejere ifølge Frederiksberg Kommune en stabil fremtid i møde. Med en ny aftale bytter Frederiksberg Kommune en gammel forkøbsret til 16 af fondens ejendomme til en anvisningsret på 25 procent i fondens ledige boliger.

Forkøbsretten var en af de store forhindringer for, at Frederiksberg Boligfond kunne refinansiere dens gæld. Med aftalen fjernes denne forhindring, så fonden fremover kan eksistere på et sikkert økonomisk fundament.

- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Frederiksberg Boligfond gerne ville have været de seneste år foruden. Usikkerheden om fondens økonomi har fyldt alt for meget og skygget for Frederiksberg Boligfonds egentlige formål - at levere gode og prisvenlige boliger til vores flere tusinde lejere på Frederiksberg. Med denne aftale kan vi nu komme i en konstruktiv dialog med vores banker og finde en løsning, som sikrer Frederiksberg Boligfond fremover. Vi glæder os til nu endeligt at komme videre, siger formanden for Frederiksberg Boligfond, Flemming Brank.

Lejeboliger: Udvikling og salg

Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) glæder sig også over aftalen.

- Alle kan huske sagen, hvor den Den Sønderjyske By var ved at blive solgt til kapitalfonden Blackstone. Med denne aftale undgår vi, at Frederiksberg Boligfond havner i en lignende situation i fremtiden. Det er så vigtigt for Frederiksberg, at vi har boliger, som er til at betale uanset indkomst. Til gavn for beboerne og den blandede by, siger han.

Frederiksberg Boligfond og Frederiksberg Kommune har også aftalt at etablere et nyt forum for samarbejde, hvor de skal følge og udvikle anvisningsretten og andre forhold, der kan bidrage til den blandede og bæredygtige by.

Ankestyrelsen har godkendt aftalen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS