Brand- og konstruktionseksperter fra ingeniørkoncernen Afry bidrager til gennemgribende renovering og transformation i bygningerne i Jorcks Passage i København. Et projekt med fokus på at bevare bygningens ånd.

Kontorlokaler i den kendte Jorcks Passage i det centrale København er blevet omdannet til moderne kantinefaciliteter under navnet "Jorcks Bistro". Hannah Paludan-Kristensen for Afry.

Udefra ligner den historiske passage, der forbinder Strøget med Skindergade, sig selv, men inde bag facaden har bygningerne fået nyt liv. De bevaringsværdige bygninger har nemlig gennemgået en transformation med henblik på at omdanne kontorer til en splinterny og æstetisk smuk fælles bistro for lejere i Jorcks Passage.

I tæt samarbejde med hovedentreprenøren Deko og DesignGroup Architects har Afry – en af Nordens største ingeniørvirksomheder – leveret konstruktionsteknisk- og brandteknisk rådgivning samt ekspertise inden for VVS og el til Jorcks Ejendomsselskab.

”Vi har haft et godt og tæt samarbejde med både Afry, DesignGroup Architects og Deko om at transformere to kontorlejemål til kantine- og mødecenter. Der har været mange udfordringer undervejs, og der er ufatteligt mange regler, der skal overholdes i sådan et projekt. Men der er fundet gode løsninger på alle udfordringerne, fordi alle har bidraget hertil,” siger Bjarke Bendix Cloos, direktør i Jorcks Ejendomsselskab.

”Jorcks Passage er en af vores ældste og smukkeste ejendomme i porteføljen, som er bygget af Reinholdt W. Jorck, der har lagt navn til både passagen og vores ejendomsselskab,” forklarer han og fortsætter:

”Derfor er det selvfølgelig essentielt for os, at vi respekterer de smukke bygninger og bevarer stilen og ånden i ejendommen, når vi renoverer og transformerer den. Ejendommen skal kunne følge med tiden og være et moderne kontorhus med attraktive lejemål og gode fælles faciliteter, men målet er altid, at udviklingen skal ske med respekt for og ved bevarelse af historikken, sjælen og udtrykket i Jorcks Passage.”

En kompleks opgave til 10 millioner kr.

Med et samlet renoveringsbudget på 10 millioner kr. er projektet ikke det største og dyreste, Afry har været involveret i, men på grund af bygningens særlige historie har opgaven været stor og prestigefyldt for Afrys rådgivere.

”Det har været helt afgørende for Jorcks Ejendomme at bevare bygningernes ånd og æstetiske udtryk, og det kan være ret udfordrende at integrere moderne installationer i historiske bygninger, da de sjældent er usynlige,” siger Hans Blinkilde, Market Area Manager for Buildings Consultancy i Afry.

“Når det kommer til brand, ændrede konstruktioner, ventilation, el og VVS i historiske bygninger kræver det en forståelse for, hvordan moderne installationer og sikkerhedsstandarder kan forenes med ældre og til tider skrøbelige konstruktioner,” forklarer han.

Alle parter blev involveret allerede fra projektets start, og det har været afgørende for at udarbejde skræddersyede løsninger, der både harmonerer med bygningens historiske kontekst og opfylder moderne standarder for funktionalitet og sikkerhed. Derfor kan der være mange fordele at hente med tidlig involvering.

"Det har haft stor betydning for håndteringen af projektets kompleksitet, at vi blev involveret tidligt i processen. Den tidlige involvering gjorde, at vi kunne analysere bygningens eksisterende infrastruktur og udarbejde en detaljeret og effektiv plan, der sikrer, at de moderne installationer bliver integreret uden at gå på kompromis med bygningens historiske integritet," forklarer Hans Blinkilde.


Fra 1. januar: Nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Afholdes 31. oktober 2024

Klokken 09.00 - 12.40

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Kursusbeskrivelse

I juni 2020 kom der nye brandændringer i Bygnignsreglementet. Kurset giver dig den fornødne gennemgang af brandkravene i Bygningsreglementet med alle de nye ændringer i 2019 og 2020. De brandtekniske krav i byggeri kan være komplekse og svært tilgængelige.…

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fra 1. januar: Nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne