Genbrug af byggematerialer kan rykke positivt på CO2 regnskabet, og det er baggrunden for, at Aarhus Kommune støtter et projekt, som skal flytte brugte byggematerialer fra loppemarkedssalg til byggeri i stor skala.

Hvert år bliver der købt byggematerialer for over 100 milliarder kr. i Danmark, men langt under 1 rocent af dem, er genbrugte materialer. Det vil Aarhus Kommune - sammen med erhvervslivet - lave om på. I fremtiden skal bygninger kunne skilles ad, og byggematerialer skal bruges igen.

Aarhus Kommunens grønne investeringspulje støtter derfor et projekt, hvor opgaven er at udvikle en model for, hvordan genbrugte byggematerialer kan blive tilgængelige for alle dem, der bygger de huse, vi bor i, eller de bygninger, vi arbejder i. Det kan være alt fra brugte vinduer, døre og gulve til mursten, som skal genbruges i stor skala fremover.

- I Aarhus har vi ambitiøse klimamål om at være CO2-neutral i 2030. Samtidig oplever vi et byggeboom, og når vi ved, at bygninger udgør en stor del af klimaregnskabet, så skal vi ganske enkelt have fundet løsninger på, hvordan langt flere byggematerialer end i dag kan genbruges. Det skal projektet hjælpe os med at sætte på formel. Og ambitionen er, at den model, vi udvikler, skal kunne bruges i hele landet, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus.

I projektet indgår en række virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling i byggeriet. Det er blandt andet GreenDozer fra Aarhus, der har sat sig for at udvikle en model, så de forskellige aktører, eksempelvis arkitekter og bygherrer ved, hvordan de kan få adgang til brugte byggematerialer, og hvad det kræver.

- I projektet skal vi bidrage til at løse et grundlæggende problem, nemlig at brugte byggematerialer er svære at skaffe, når de – i stor skala – skal bruges i byggeriet. Det er en kæmpe barriere for at gøre byggeriet mere grønt. Som det er nu, bliver mange byggematerialer til skrot frem for at blive brugt igen, siger Jan Rohde, stifter af Greendozer.

Derfor skal projektet analysere markedet for brugte byggematerialer, herunder hvilke it-systemer, der skal anvendes, og hvordan økonomien ser ud, når de vil købe brugte materialer til byggeprojekter. Analysen skal samtidig finde en løsning for, hvordan tilgængeligheden til de brugte byggematerialer på de fysiske lagre kan øges, og hvordan fragten mellem nedrivningsstederne og de fysiske lagre kan reduceres mest muligt, og på den måde spare CO2-udledning til transport.

Hvert år kommer der - alene fra byggeriet i Danmark - 5 millioner tons byggeaffald, hvor en stor del af det kunne genbruges i nyt byggeri.

JYLLAND Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 1. november 2022.

- Alle vil gerne bygge med omtanke for klimaet. Men sådan som det er nu, er det vanskeligt for rådgivere og bygherrer at indarbejde brugte byggematerialer i et byggeri, fordi de ikke ved, hvilke brugte materialer, de for eksempel kan få fat i om et år, når byggeriet går i gang, forklarer en af de andre deltagere i projektet, Frank Jensen.

Han er bestyrelsesformand i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der arbejder på en lang række projekter, hvor der er fokus på genbrug af byggematerialer.

JYLLAND: Microliving - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Manglende tilgængelighed og overblik over de brugte materialer står ofte i vejen for at bruge materialerne igen. Derfor skal der eksempelvis forslag på bordet med hensyn til hvor og hvordan, der kan blive etableret fysiske pladser (hubs) til genbrugte byggematerialer. I princippet skal det være lige så let for bygherrer at få adgang til brugte byggematerialer til store byggerier som at købe nye.

- Vi skal blandt andet afdække, hvem der allerede i dag ejer og potentielt kan være ejere af de fysiske pladser, hvem der kan levere brugte byggematerialer, hvem der kan sælge via pladserne, og hvad der skal til af lagerstyrings- og transportsystemer for at alle pladserne kan spille sammen, siger Jan Rohde.

Jylland: Plejeboliger for 25 milliarder. Konferencen afholdes den 10. maj 2022.

Projektet løber frem til maj 2022 og er støttet med 250.000 kr. fra Aarhus Kommunes grønne investeringspulje. Projektet spiller ind i Aarhus Kommunes Klimahandlingsplan og afsluttes med en rapport, som skal danne grundlag for, at flere professionelle og offentligt aktører kan genbruge byggematerialer i stor skala.

- Aarhus Kommune har en interesse i at få brugen af brugte byggematerialer op i en helt anden volumen, end den er i dag. Forudsætningen for, at det kan ske, er, at vi får flere fysiske lagre til at opbevare de brugte byggematerialer, og at de enkelte lagre kan bruges på tværs af markedet. Til sammen vil det også give mindre udledning fra transport. Derudover skal lagrene digitaliseres, så der kan skabes synlighed, optimal lagerstyring, og lagrene kan spille sammen. Så det er hele rammen omkring en effektiv model for genbrug af byggematerialer i stor skala, vi gerne vil være med til at understøtte, siger Darma Louise Duus, udviklingskonsulent i klimaplan: Byggeri og Byudvikling, MTM, Aarhus Kommune.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked