A. Enggaard-koncernen har i 2022 realiseret en omsætning på 2,7 milliarder kr. og et resultat efter skat på godt 359 millioner kr.

A. Enggaard-koncernen, der er familieejet i 3. generation, kan se tilbage på et meget tilfredsstillende 2022. Her realiserede koncernen en omsætning på 2,7 milliarder kr., hvilket er fremgang på 18 procent, og et resultat før skat på 358,5 millioner kr.

- Det er meget tilfredsstillende, og jeg vil gerne takke kunder og samarbejdspartnere for endnu et godt år trods udfordringer i form af stigende priser og renter. Samtidig vil jeg rose vores fantastiske medarbejdere, der med en god kombination af professionalisme og kammeratskab formår at bære virksomheden gennem både gode og svære tider. Den kultur, der præger vores virksomhed, er simpelthen så afgørende for, at vi kan lykkes, og jeg er taknemmelig for, at vi lykkes med at fastholde den, selvom vi er blevet større og spredt over hele landet gennem de senere år, siger entreprenør Asger Enggaard.

Senere på måneden bliver der god mulighed for at fejre det stærke årsregnskab. Den 26. maj samler A. Enggaard nemlig både timelønnede og funktionærer samt kærester og ægtefæller til en stor fest på det tidligere Vridsløselille Statsfængsels gamle fængselsgrund for at fejre virksomhedens 80-års jubilæum.

Jylland: Nyeste regler for generationsskifte af ejendom.

- Vores virksomhed er ikke noget uden vores medarbejdere og den indsats, de leverer dag ud og dag ind, og derfor har det været vigtigt for os, at fejringen af virksomhedens 80-års jubilæum bliver et brag af fest, hvor vi alle kan samles på tværs af afdelinger og fagområder. Festen er arrangeret som en festival med masser af muligheder for god mad og drikke og ikke mindst en række koncerter, hvor blandt andre Tobias Rahim og Rasmus Seebach giver koncert, siger Asger Enggaard.

Virksomheden rundede officielt de 80 år den 1. maj. Historien om A. Enggaard startede, da den 31-årige Asger Enggaard (senior) i 1943 besluttede at starte virksomhed Elman Hansen & Enggaard i samarbejde med murermester Elman Hansen. Asger Enggaard blev eneejer af firmaet i 1960 og ændrede samtidig navnet til det, vi kender i dag.

A. Enggaards ordrebeholdning tæller blandt andet flere yderst markante byudviklingsprojekter i landets største byer. Det gælder eksempelvis udviklingen af det tidligere fængselsområde Vridsløse i Albertslund, store områder i Odense midtby og havn, Stigsborg i Aalborg samt Sydhavnskvarteret og store dele af Gellerup i Aarhus.

Dertil kommer blandt andet 2 store OPP-projekter på nye psykiatribyggerier i henholdsvis Aalborg og Odense og totalentreprisen på det nye domicil til Norlys i Aalborg.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.