En privat investor har solgt 5 ejendomme mellem Roskilde og Taastrup til 5 forskellige købere for ca. 50 millioner kr.

Der er god aktivitet på markedet for investeringsejendomme i området mellem Roskilde og Taastrup. Det kan den 65-årige ejendomsinvestor, Michael Hansen, skrive under på efter at have solgt sin ejendomsportefølje med en samlet udbudspris på knap 50 millioner kr.

Selv forventede han, at det ville tage flere år, men samtlige 5 ejendomme nu afsat på kun 5 måneder.  EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde har formidlet handelen.

Michael Hansen har over de sidste 35 år købt og udviklet en række investeringsejendomme i området omkring Taastrup og Roskilde.

"Jeg stiftede selskabet Hovedstadens Murerfirma tilbage i 1983 og opstartede efterfølgende investeringsdelen i 1989, hvor jeg siden har udviklet og udlejet erhvervs- og boligudlejningsejendomme. Jeg har i noget tid gået med ønsket om at drosle ned, og meningen var egentlig et generationsskifte, men da mine børn ikke havde tiden og lysten til at drive forretningen videre, var det nærliggende at sætte det hele til salg samtidig. Jeg gik ind med en forventning om, at det ville tage minimum et par år, men nu, kun fem måneder senere, er vi allerede mål. Det er jeg naturligvis utroligt glad for, og jeg vil gerne takke EDC Poul Erik Bech Roskilde for et verdensklasseforløb med stor effektivitet", fortæller Michael Hansen.

Porteføljen bestod af blandede investeringsejendomme til bl.a. kontor, lager, detail og bolig. Mikkel Emil Valeur, erhvervsrådgiver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har formidlet salget, fortæller:

"Ejendommene bliver brugt til alt fra kontorfællesskaber og domiciler til private boliger og spisesteder, så det har været en sjov og spændende opgave at sælge en ejendomsportefølje med så meget diversitet. Michael har løbende renoveret samtlige ejendomme, og med deres velbeliggende placeringer har vi haft flere interesserede investorer. Til sidst lykkedes det os at finde fem forskellige købere. Vi er glade for at have hjulpet Michael med at sælge sin ejendomsportefølje, og vi står tilbage med en meget tilfreds sælger."

John Borrisholt, direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har bistået med salget, supplerer: "At sælge en hel ejendomsportefølje kræver ofte lidt ekstra tålmodighed fra sælger, da det ikke altid er muligt at finde en investor, der er villig til at købe samtlige ejendomme. Vi har derfor også løst denne case i fællesskab blandt flere af vores specialister inden for de forskellige ejendomssegmenter, og vores brede netværk har været en stor fordel i forhold til at tiltrække købere. Det kan tære på tid og kræfter at drive en ejendomsportefølje, så det er bestemt ikke ualmindeligt, at ejendomsinvestorer vælger at afsætte samtlige ejendomme på samme tid, når de ligesom Michael rammer en vis alder," afslutter John Borrisholt.


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.35

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.