Det Ærøske Boligselskab bliver fra 1. januar opløst som selvstændigt boligeselskab og vil fremover blive en del af Sydfyns Almene Boliger. Det skriver Ærø Dagblad.

Det Ærøske Boligselskab ejer 10 procent af alle boliger på Ærø og går sammen med Svendborg Andels-Boligforening og Boligselskabet Sydfyn.

Det nye boligselskab vil råde over 4.731 boliger, have 60 ansatte og omsætte for 300 millioner kr.

Fusionen vil træde i kraft per 1. januar 2025.

De 3 partnere

Boligselskabet Sydfyns administration ligger hos Domea i København med i alt 80.000 boliger, men planen er at overtage den administration, så alt for det nye boligeslskab vil foregå fra Svendborg.

På det lokale plan har Boligselskabet Sydfyn 1.700 boliger fordelt på Svendborg, Rantzausminde, Troense, Glamsbjerg, Flemløse, Køng, Ørsted, Gudme, Hesselager, Lundeborg og Vejstrup.

Svendborg Andels-Boligforening er lokalt størst med 2.200 boliger, primært i Svendborg + i Rantzausminde.

Lillebror er Det Ærøske Boligselskab med sine 466 boliger, flest i Marstal. Der er 15 boliger på vej på i Gilleballehus i Ærøskøbing, mens de 36 almene boliger på Ellenet (Skovbrynet) er droppet, da byggepriserne var for høje.

Morten Byder fra Boligselskabet Sydfyn bliver den første formand for det nye boligselskab.

Beslutningen om fusion blev vedtaget med meget stort flertal i repræsentantskaberne i alle 3 boligforeninger.

Selskabet får til huse i Svendborg Andels-Boligforenings nuværende hovedkontor i Bregnegårdshaven i Svendborg, mens Det Ærøske Boligselskabs kontor i Vestergade i Marstal bliver Ærø-kontor.

Forretningsføreren for Det Ærøske Boligselskab, Lars Andersen, går på pension i december 2024.


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.15

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS