Vejle Kommune har efter en prækvalifikation inviteret 3 rådgiverteams til at byde ind på det nye oplevelsescenter Egtvedpigens Verden og inden sommeren vælges teamet, der skal gøre vision til virkelighed.

For 3.500 år siden blev en ung pige begravet tæt på Egtved. Stadig i dag tryllerbinder hun os, for hvem var den unge pige i snoreskørt i gravhøjen?

Vejlemuseerne har i mere end 10 år arbejdet for at skabe et oplevelsescenter Egtvedpigens Verden, hvor besøgende kan bevæge sig igennem dét landskab, som Egtvedpigen levede i, og udforske bronzealderens historie.

8 rådgiverteams har deltaget i prækvalifikation for udbud af det rådgiverteam, der skal tegne videre på bygning, landskab og formidlingsstationer i området ved gravhøjen. Efter prækvalifikationen går 3 rådgiverteams videre til en tilbudsfase.

De 3 rådgiverteams er:

De 3 rådgiverteams kan sende tilbud ind frem til 17. juni 2024. Herefter udvælges ét team, som Vejle Kommune indgår kontrakt med.

I 2022 vandt AART architects idékonkurrencen, som lægger grundstenene for Egtvedpigens Verden og som den nuværende konkurrence skal bygge videre på. 

- Egtvedpigen er en del af vores fælles kulturarv. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu er et skridt nærmere et nyt, fantastisk oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden, hvor vi kombinerer natur, bevægelse og Danmarks historie til glæde for alle - uanset om man er børnefamilie, vandrer på Hærvejen eller fra lokalområdet, siger Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune Dan Arnløv Jørgensen.

Projektet er indtil videre støttet med 15 millioner kr. af Nordea-Fonden, 15 millioner af Vejle Kommune og 3 millioner på Finansloven for 2024.

Om det siger chef for Vejlemuseerne Flemming Hedegaard:

- Vi er taknemmelige over den støtte, vi har modtaget. Det viser, at flere kan se værdien i et bæredygtigt, interaktivt oplevelsescenter, hvor vi kan lære mere om Egtvedpigens og bronzealderens historie. Vi har derfor høje forventninger til rådgiverne, som alle har erfaring med anlæg af museer, udstilling eller formidling.

Egtvedpigens Verden forventes at kunne tage imod de første gæster i december 2025.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.