Nordicals København udbyder kontorejendom i Albertslund til salg på vegne af Vestegnens Kraftvarmeselskab.

På Roskildevej 173 og Nyvej 1 i Albertslund udbydes nu en 2.840 kvm stor kontorejendom til salg. Ejendommen udbydes af Nordicals København på vegne af Vestegnens Kraftvarmeselskab, og der er deadline for bud den 03. februar 2025 kl. 12.00.

Vestegnens Kraftvarmeselskab, der leverer fjernvarme til en række kommuner på Vestegnen, fraflytter den sidste del af ejendommen ved årsskiftet, og køber overtager derfor ejendommen tom. Det efterlader forskellige muligheder for den kommende ejer.

”Ejendommen rummer gode muligheder som domicilejendom for en mellemstor virksomhed, der søger nye lokaler. Ejendommen er beliggende på et stort grundstykke og med en af de mest synlige facadeejendomme på den befærdede Roskildevej,” fortæller Caroline Møller Nielsen, der
er Investment Manager hos Nordicals København. Hun tilføjer, at hun forventer stor efterspørgsel i forbindelse med salget af ejendommen.

Kommune i rivende udvikling

Albertslund er i disse år i rivende udvikling. Flere markante byudviklingsprojekter tiltrækker opmærksomhed, og de store udviklingsprojekter smitter positivt af på erhvervsudviklingen i kommunen.

”Beliggenheden i Albertslund er attraktiv, og vi forventer, at udviklingen af de nye bydele omkring det gamle Vridsløselille Fængsel og Coop Byen vil tiltrække store som små virksomheder til området de kommende år,” fortæller Caroline Møller Nielsen. 

Ejendommen er beliggende centralt i Albertslund på en af områdets hovedfærdselsårer, Roskildevej. Kommende ejere får dermed god eksponering fra forbipasserende og god tilgængelighed for medarbejdere og kunder.


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.35

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne