Et projekt med 92 familieboliger og 96 ungdomsboliger for i alt 320 millioner kr. afventer politisk godkendelse.
Boligselskabet DFB står sammen med Domea.dk bag et 11.700 kvm stort projekt med samlet 188 boliger på Flaskegade i Carlsberg Byen.
Teknik- og Miljøudvalget i København skal den 10. oktober 2022 godkende økonomien i projektet, som har en samlet anskaffelsessum på 320 millioner kr.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
Af en projektbeskrivelse fremgår det, at boligprojektet indeholder 96 ungdomsboliger, 48 almindelige familieboliger og et bofællesskab indeholdende 44 familieboliger.
Projektet indeholder desuden 8 boliger med særligt lav husleje målrettet unge hjemløse.
Bebyggelsen er tegnet af Adept og udformes som en karré, der er delt op i 3 byhuse, som defineres af projektets forskellige boligtyper.
"Mod gaden udføres byhusene i varierende materialer i forskellige farvetoner. Generelt udføres stueetagen med træfacader i varieret opsætning der understøtter fornemmelsen af de tre forskellige byhuse", fremgår det af projektbeskrivelsen.
Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.
Familieboligerne bliver gennemsnitligt 81 kvm store, mens ungdomsboligerne gennemsnitligt bliver 45 kvm store. For begge boligtyper gælder, at den årlige husleje forventes at komme til at ligge på 1.263 kr. per kvm.
Bebyggelsens omfang og placering vurderes af forvaltningen i Københavns Kommune at være i overensstemmelse med den gældende lokalplan for grunden, som der er indgået betinget købsaftale om.
Boligprojektet skal certificeres til minimum DGNB sølv.