Virksomheden med 60 medarbejdere havde i 2022 en omsætning på 125 millioner kr.
Wicotec Kirkebjerg opkøber virksomheden Virksomheden projekterer og udfører rustfrie rørinstallationer og tankanlæg for kunder som Novo Nordisk, Bavarian Nordic, Lundbeck, Fujifilm.
- Med opkøbet af M.D. Rustfri byder vi velkommen til et hold dygtige medarbejdere, som kommer med unikke kompetencer inden for Clean Utility-området. Dermed supplerer og udbygger vi de dedikerede kompetencer, vi allerede har i datterselskabet Holmskov Rustfri, og i kombination med vores øvrige tekniske kompetencer kan vi fremover tilbyde vores kunder tværfaglige helhedsløsninger inden for pharmaområdet i form af både Black Utility, Clean Utility, el, VVS og ventilation og med en høj grad af egenproduktion, siger adm. direktør i Wicotec Kirkebjerg Brian Ludvigsen.
M.D. Rustfri er stiftet i 1999 og er siden da ekspanderet støt. I 2022 havde virksomheden en omsætning på knap 125 millioner kr. og godt 60 medarbejdere samt tilknyttede ressourcer. De 800 kvm produktionslokaler samt nybyggede kontorfaciliteter er placeret i udkanten af Køge.
Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 12. december 2023.
- Vi har arbejdet målrettet med at udvikle M.D. Rustfri over årene og har i den sammenhæng vækstet forretningen betydeligt. Opkøbet sker med udgangspunkt i et generationsskifte i ejerkredsen, men bygger også på ambitionerne om at tage M.D. Rustfri til næste niveau. Ved at blive en del af Wicotec Kirkebjerg-koncernen, skaber vi et solidt fundament for yderligere udvikling og vækst med øget økonomisk styrke og tværfagligt samarbejde på tværs af koncernen, siger daglig leder i M. D. Rustfri Michael Laukeland.
M.D. Rustfri fortsætter uændret under samme navn og CVR-nummer som et selvstændigt datterselskab i Wicotec Kirkebjerg-koncernen fra samme lokation som hidtil. Michael Laukeland fortsætter som daglig leder af virksomheden, og Henrik Jørgensen fra Wicotec Kirkebjerg-koncernen indtræder som direktør.
Købet forudsætter godkendelse fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, før det falder endeligt på plads.