Den danske professor på CBS i København Kasper Meisner Nielsen har analyseret hvor meget bygninger falder i værdi hvis der er foregået mord eller selvmord i en ejendom. Både selve åstedet, bygningen og tilstødende bygninger falder i pris.

Meisner Nielsen er også tilknyttet Hong Kong University, og det er med udgangspunkt i denne by at studiet er gennemført, fordi der er en meget homogen bygningsmasse.

Når der er sket noget grimt i en bolig eller bygning, så får den hurtigt stemplet “dårlig karma”, at den er “hjemsøgt”.

Priserne falder i gennemsnit 20 procent for enheder, der bliver hjemsøgt, 5 procent for enheder på samme etage, 3 procent for enheder i samme blok og 1 procent for enheder i samme ejendom. 

Det skal bemærkes at resultaterne nok ikke kan overføres direkte til Danmark, for i Asien og Hong Kong er man meget optaget af om huse er hjemsøgt. Faktisk skal ejendomsmæglere oplyse om der er sket noget skidt i boligen/bygningen.

- Vores undersøgelse giver 2 bidrag. For det første viser vores resultater, hvor stor negativ påvirkning et “chock” har direkte på ejendommens værdi. For det andet, at der er en negativ ringvirkning på omkringliggende ejendom, også selvom den hjemsøgte bolig ikke sælges, siger Kasper Meisner Nielsen i analysen.  

Om det er vores forestillingsevne der får et skud adrenalin eller om det er sandt at et hus er hjemsøgt må være op til den enkelte, men nye beboere klager over knirkende døre og gulvbrædder, møbler der flytter plads, bankelyde, fodspor og stemmer. 

Skeptikere vil måske afvise det som paranoia, men ikke desto mindre så påvirker det ejendomspriserne. Så uhyggelige begivenheder påvirker eftertiden for alle i og omkring det hjemsøgte hus.

 

For dem der vil læse hele rapporten:

https://iems.ust.hk/assets/publications/working-papers-2019/iemswp2019-63.pdf


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked