Første fase af udviklingsområdet, hvor der skal bygges 1.800 boliger, har netop fået DGNB Guld.
Som det første byområde i Albertslund Kommune har Coop Byen modtaget en DGNB-guldplancertificering. PensionDanmark udvikler det første bykvarter, Virkelund, i Coop Byen, og når området står færdigt, rummer det 350 boliger.
- DGNB-guldplancertificeringen er en kvalitetsstempling af, at den nye bydel lever op til en række høje standarder. I PensionDanmark er det en kerneværdi, at vi vil udvikle fremtidens boligområder, der værner om det gode liv. Det går hånd i hånd med høje krav til miljø, natur og fornuftige afkast til medlemmerne, udtaler Marius Møller, direktør for ejendomme i PensionDanmark.
Certificeringsordninger - udbredelse og betydning. Kurset afholdes den 8. oktober 2024.
Siden 2012 har PensionDanmark arbejdet systematisk med DGNB-certificering og stiller som minimumskrav, at et ejendomsprojekt skal kunne opnå en guldcertificering. Coop Byen er blandt andet blevet vurderet på strategi for recirkulering af materialer, plads til grønne arealer og åndehuller – herunder strategi for biodiversitet samt plan for fællesarealer og leverum.
- Vi vil gerne være med til at skubbe på branchen, så producenter og leverandører også bidrager til den grønne omstilling. Derfor har vi udarbejdet et meget detaljeret program, der også rækker ud over kravene i bygningsreglementet. Vi vil være ambitiøse på den her dagsorden, og genbesøger hele tiden vores mål for den indsats, udtaler Marius Møller.
Fakta om Coop Byen
- Adresse: Virkelund Allé i Albertslund
- Coop Byen skal bygges over flere faser i løbet af de næste 10-15 år.
- Planen er at opføre i alt opføre 1.700 lejligheder og 90 rækkehuse på et areal, der er 250.000 kvm.
Fakta om Virkelund
- Det er PensionDanmark, der udvikler den første bydel, Virkelund, i Coop Byen.
- Virkelund får 3 forskellige typer boliger: Mindre boliger til singler og større, fællesskabsorienterede boliger til familier, herunder rækkehuse samt et boligfællesskab for alle over 50 år uden hjemmeboende børn.
- Boligerne varierer fra 1-6 værelser og får en gennemsnitsstørrelse på 90 kvm.
- Virkelunds samlede areal er 45.000 kvm.
- Bebyggelserne i Virkelund er tegnet af forskellige arkitekter for at skabe en varieret arkitektur i området.
- Både området og boligerne skal certificeres efter den internationale DGNB-standard i kategorien guld, ligesom boligerne også skal svanemærkes.
- Parkeringshuset får plads til 465 biler.
Fakta om holdet bag
- Ejer og udvikler: PensionDanmark
- Totalentreprenør: HHM
- Arkitekter: Henning Larsen Architects, Arkitema Architects, AArt, ONV og Holscher Nordberg Arkitekter
- Landskabsarkitekt: Thing Brandt Landskab
- Ingeniør: Cowi, Moe – Artelia Group
- DGNB-auditor for bydelscertificering: Rambøll
- DGNB-auditor for bygningscertificering: Moe – Artelia Group