Selskabet bag Naturbydelen i Ringkøbing opgiver det fælles projekt og afhænder de resterende arealer i Naturbydelen. Projektet fortsætter dog som et rent kommunalt projekt.

Da Ringkøbing-Skjern Kommune i sin tid indgik partnerskab med Realdania By og Byg om at nytænke og udvikle et nyt stort og naturrigt boligområde med op til 1.000 nye boliger, var formålet at skabe en ny bydel med meget mere natur og biodiversitet - og mindre ”ligusterhæk og garage”. Nu er det fælles projekt imidlertid skrinlagt, da efterspørgslen efter boligerne i området slet ikke lever op til forventningerne.

Derfor har selskabet bag Naturbydelen besluttet at nedlægge det fælles arealudviklingsselskab og afhænde de resterende arealer i Naturbydelen i en proces, hvor kommunen køber en stor del af selskabets jord med henblik på senere salg til boliger, mens Realdania By & Byg køber et mindre areal ved boligbyggeriet Havtorn, og Naturbydelens areal nord for jernbanen, som sættes til salg til landbrug.

Da Naturbydelen i Ringkøbing blev lanceret i 2011 som en ny bydel med moderne tæt-lave etageboliger uden egen have men med direkte adgang til naturen, var det ud fra en forventet nettotilflytning på ca. 40 husstande om året. Et stort naturgenoprettet område blev anlagt til gavn for bydelens beboere og borgerne i Ringkøbing, og godt 100 boliger er bygget, men den forventede tilflytning er ikke fulgt med.

De seneste prognoser fra Danmarks Statistik og forskningsinstituttet Dream viser, at der kun er behov for ca. 10-12 nye etageboliger pr. år i
bydelen.

Derfor vurderer de 2 ejere af arealudviklingsselskabet bag Naturbydelen, Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg, at det er for beskedent et antal til at opretholde en selskabskonstruktion omkring projektet, og arealudviklingsselskabet går derfor i gang med at sælge al jorden fra.

Det betyder dog ikke, at det er slut med nye boliger i området. Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at købe hovedparten af de arealer, som er tiltænkt bebyggelse syd for jernbanen, så kommunen fremover står for den videre udvikling med nye boliger i Naturbydelen.

Realdania By & Byg køber et mindre areal i tilknytning til lejeboligbyggeriet Havtorn, som selskabet i forvejen ejer – ligeledes med henblik på senere videresalg til boligformål - og Naturbydelens areal nord for jernbanen sættes i nærmeste fremtid til salg til fortsat landbrugsmæssig drift.

- Det er naturligvis ikke det vi havde ønsket os, da vi for tretten år siden lancerede Naturbydelen, men prognoserne taget i betragtning er der desværre ikke basis for at opretholde et selskab. Heldigvis har Byrådet nu tilsluttet sig, at kommunen overtager udviklingen af Naturbydelen, så der fortsat kommer boliger, og beliggenheden ud til Ringkøbing Fjord og det store naturområde med enge, skov, bærhaver og søer, der blev skabt som noget af det første, er jo fantastisk, siger borgmester Hans Østergaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Også hos Realdania By & Byg er det med blandede følelser, at selskabet nu gør klar til at trække sig ud af området ved Ringkøbing Fjord.

- Forudsætningerne for projektet har ændret sig, og efterspørgslen efter etageboliger er væsentligt lavere end oprindeligt forudsat. Det giver derfor ikke længere mening at opretholde et selskab, og jeg er glad for at vi i fællesskab har fundet en løsning. Der er etableret 100 boliger, hvor beboerne er glade for at bo, og ikke mindst er der lavet nogle virkelig gode investeringer, som hele byen har glæde af – med det meget flotte naturgenoprettede område, som er hyppigt benyttet af borgerne, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg.

Når alle arealer er solgt fra, og alle økonomiske udeståender er afviklet, vil ejerne gennemføre en solvent likvidation af selskabet bag Naturbydelen.

Navnet lever videre

Når Ringkøbing-Skjern Kommune i årene fremover sælger jord fra til nye udstykninger, vil kommunen videreføre navnet og brandet ”Naturbydelen” i eget regi. Og netop naturen, som er skabt på det tidligere landbrugsareal med blandt andet enge, søer, vandløb, bærhaver og populære vandrestier lige ud til Ringkøbing Fjord, vil fortsat være en attraktion og et aktiv for nuværende og kommende beboere og borgere.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.