Helsingør Kommune sender nu et lokalplanforslag i høring, der skal bane vejen for en udvidelse af det 16.000 kvm store Hotel Marienlyst. Udvidelsen omfatter 80 nye hotelværelser og koster 100 millioner kr.

Det oprindelige Marienlyst Kur- og Søbad blev opført i 1859, og hotellet undergik sin første store ombygning i 1898-1900, hvor daværende slagtermester Anders Jensen i samarbejde med Akademisk Arkitektforening lod opføre et nyt og større kurhus. Nu skal et lokalplanforslag skal bane vejen for endnu en udvidelse af Hotel Marienlyst, som går fra de nuværende 124 værelser til 204.

NB! Byudvikling for 13 milliarder i Helsingør. Konferencen afholdes d. 29. april 2015.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en ny værelsesfløj med tilhørende tagterrasse og nye overbygninger. Fløjen tænkes indbygget i og ovenpå eksisterende køkkenfløj, mens overbygningen på 2 etager etableres over hotelkompleksets laveste bygning mod øst.

Værelsesfløjen placeres på landsiden, vinkelret på de eksisterende hotelbygninger, der har facade ud mod vandet. I værelsesfløjens sydlige ende etableres en port hen over den eksisterende vej
til kasinoet.

Værelsesfløjen lægges delvist oven på det eksisterende køkken, som fremstår med sorte træfacader. Værelsesfløjen bliver 4,8 meter og 5,5 meter højere end de nuværende højeste punkter på de eksisterende hotelbygninger. Lokalplanforslaget, der skal muliggøre udvidelsen, sendes i høring fra den 3. marts 2015 til den 5. maj.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.