Ved det seneste byrådsmøde var der fuld opbakning til lokalplanforslaget for udvidelsen af Farum Bytorv. Planerne er nu i høring, og der er indkaldt til et borgermøde om projektet, som Dades står bag.

Den længe ventede udvidelse af Farum Bytorv er rykket et skridt tættere realisering, efter at byrådet på sit seneste byrådsmøde vedtog at sende lokalplanen (PDF) for projektet i offentlig høring frem til den 19. august 2019.

I første omgang er planen at udvide Bytorvet med godt 10-15 butikker, familieboliger og mindre tagboliger. Dimensioneringen er ikke fastlagt endeligt, men Dades forventer cirka 100-125 boliger i alt. Fase 2 vil tilføje 2.000 kvm butiksareal og 1.000 kvm tagboliger. Den del af projektet bliver gennemført, hvis der markedsmæssigt er potentiale til det.

- Udvidelsen af Farum Bytorv har været 12 år undervejs, og det er et stærkt ønske fra byrådet at give mulighed for en udvidelse af Farum Bytorv og dermed styrke handelslivet og aktiviteten i Farum. Farum Bytorv er i dag et velbesøgt bycenter til glæde for mange borgere og naboer til Furesø. Ved at give mulighed for attraktive boliger tæt på Bytorvet og en udvidelse af Bytorvet håber vi at skabe en endnu mere helstøbt, attraktiv og livlig bydel, siger Egil Hulgaard, der er formand for Udvalget for By og Bolig.

Løsning på trafik og støj
Som led i en tidlig inddragelse blev der under udarbejdelsen af lokalplanen arrangeret et borgermøde på Farum Bytorv, hvor mange borgere deltog. Her var det især de trafikale effekter og hensynet til boligerne i et støjfyldt område, som lå de fremmødte borgere på sinde. Siden da har Furesø Kommune fået udarbejdet en trafikanalyse og samarbejdet med centerets ejere, Dades om boligernes opholdsarealer.

NB! Tagboliger og altaner i eksisterende ejendomme - planlægning og løsninger. Konferencen afholdes d. 5. september 2019.

- Trafikanalysen viser, at området omkring Bytorvet med få trafikale justeringer og forbedringer kan bære en udvidelse af centeret. Samtidig får vi en rigtig smuk løsning på støjen fra motorvejen ved at kombinere opholdsarealerne med glasoverdækninger og muligheden for taghaver. Det er vores forhåbning, at løsningen med taghaver også vil samle og skabe fællesskaber på tværs af beboere og besøgende borgere i området, fortæller Egil Hulgaard.

Sammen med lokalplanforslaget er der et kommuneplantillæg i høring, hvor kravet til parkeringspladser til etageboligbebyggelser sættes til én parkeringsplads per bolig, i stedet for den gældende parkeringsnorm, der er 1,5 parkeringsplads per bolig. Herudover sættes kravet til parkeringen for butikkerne fra én parkeringsplads per 25 kvm til én parkeringsplads per 35 kvm for selve centerudvidelsen. Nedsættelsen af parkeringskravet hviler på en tidligere parkeringsanalyse for bytorvet.

- Med den bynære beliggenhed og med Farum Station tæt på har vi sammen med dokumentationen fra vores trafikanalyse valgt at nedjustere den gældende parkeringsnorm, siger Egil Hulgaard.

- Skulle der så eventuelt vise sig, at der er et større behov for parkering, giver lokalplanen mulighed for at justere parkeringsnormen i fase 2 af udvidelsen, afslutter han.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND