Udviklingsselskabet TT Partners har, på vegne af private investorer, solgt 5 sammenhængende ejendomme i Fiolstræde 20, 22, 24 og Krystalgade 14 og 16 med et samlet areal på 4.400 kvm.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
DN Erhverv
Administrerende direktør
Thomas Ruhoff
T: +45 8882 5601
E: tr@dn-erhverv.dk
Udviklingsselskabet TT Partners har solgt 5 nyrenoverede og sammenhængende ejendomme på Fiolstræde i det centrale københavn. Forud for salget har de delvist fredede ejendomme gennemgået en omfattende renovering udvendigt som indvendigt.
Ejendommene, der tidligere husede administrations- og undervisningslokaler for Københavns Universitet, samt en daginstitution, er blevet konverteret til 1. klasses butikslejemål og eksklusive boliger.
NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Seminaret afholdes d. 7. marts 2017.
Ejendommene udgør i dag 2.850 kvm boligareal fordelt på 24 lejligheder, samt 1.550 kvm butiks-/lagerareal. Ejendommene er afhændet fuldt udlejede. Ejerne af TT Partners, Lars Tregart og Jesper Steen Tastesen, glæder sig over salget.
- Vores nænsomme renovering af ejendommene og arbejdet med at finde nye lejere, er lykkedes på en måde, så ejendommene i dag får udnyttet deres fulde potentiale. Den attraktive placering i hjertet af det historiske København, med Domkirken og Universitetet lige om hjørnet, gør - sammen med den store gennemstrømning af fodgængere fra Nørreport St. - ejendommene helt enestående for rigtig mange brands. Det er lykkedes os at få nogle spændende lejere ind i lokalerne, blandt andet Dr.Marten Boots, Kilroy Travels, COS og Café kæden Coffee Industry Sweden, udtaler de.
NB! Frederiksberg investerer 18 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 17. januar 2017.
Det er DN Erhverv, der har forestået salget af ejendommene. Thomas Ruhoff, administrerende direktør i DN Erhverv, fremhæver ejendommens gode stand, og solide lejersammensætning og ikke mindst unikke placering som væsentlige faktorer for investorer, der ønsker en langtidsholdbar investering.
- Fiolstræde har i løbet af de seneste år gennemgået en større forvandling med mange renoveringer. Det har tiltrukket en række spændende butikker, og det er svært at finde et kvarter i København, der på bedre vis kombinerer den historiske atmosfære med det trendy. Det er en ejendom, der udmærker sig ved sin høje bæredygtighed i forhold til konjunktursvingninger, og som altid vil være attraktiv, siger Thomas Ruhoff.