A. Enggaard købte i slutningen af 2022 City Vest af Danske Shoppingcentre for 99,5 millioner kr. Nu planlægges fremtiden for det tomgangsramte butikscenter.
Ifølge Vores Brabrand vil A. Enggaard ombygge den nordlige del af butikscentret City Vest mod Gudrunsvej og nedrive de 2 sydlige dele og i stedet opføre boliger på den del af grunden. Planafdelingen i Aarhus Kommune har ifølge Vores Brabrand indledt en forundersøgelse af projektet.
Ifølge lokalmediet omfatter planområdet både den 44.000 kvm store grund, hvor City Vest ligger, og en 5.000 kvm stor parkeringsplads vest for Gellerup Kirke, hvor der efter planen også skal boliger. A. Enggaard ejer også parkeringspladsen.
Ifølge Vores Brabrand er området i kommuneplanen er udpeget som fortætningspunkt og ligger i en vækstakse.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
”Der vil muligvis kunne bygges et højhus midt på arealet, hvis man skal overholde retningslinjerne om 100 meters afstand til lave boligområder. Området er dog også omfattet af Dispositionsplanen for Gellerup, hvor én af tommelfingerreglerne er at bygge i en menneskelig skala,” skriver Plan ifølge Vores Brabrand.
Omdannelsen af butikscentret vil ske i etaper, og det er således planen, at der skal holdes liv i dele af centret, mens udviklingen står på.
Det 25.000 kvm store butikscenter åbnede i 1972, men det har igennem de seneste år været ramt af tomgang. I maj 2023 meldte Salling Group ud, at Føtex ville lukke sit varehus i centret efter 42 år.