Der er afsat 35 mio. kr. i den energipolitiske aftale til at fremme ny VE teknologi i fjernvarme i årene 2012-2015. Energistyrelsen har bekendtgjort de to første udbud. Udbuddene dækker forløb og risici ved geotermi i varmeforsyningen.

Den første opgave består i at udarbejde en drejebog om geotermi, der beskriver hele forløbet af et geotermiprojekt, fra undersøgelse af potentiale til idriftsættelse af et anlæg inkl. minimumstandarder for planlægning, rådgivning, projektledelse, finansiering og tekniske løsninger. Målgruppen for drejebogen er fjernvarmeproducenter/rettighedshavere, der påtænker at bruge geotermisk energi i deres fjernvarmeforsyning.

Drejebogen skal give et overblik over projektets forløb og dermed forberede og oplyse fjernvarmeproducenter/rettighedshavere om omfanget og risikoen ved at påbegynde et geotermiprojekt.

Den anden opgave skal blandt andet afdække risici med geotermiprojekter. Det gælder risiciminimering gennem tekniske forundersøgelser samt undersøge muligheder for facilitering af risikoafdækning gennem forsikringsordninger og konsortiekonstruktioner fjernvarmeværker imellem, hvor også internationale erfaringer inddrages.

NB! ByensEjendom afholder den 24. april 2013 en konference om "Energi fra undergrunden - jordvarme, grundvandskøling og geotermisk energi".

NB! ByensEjendom inviterer 1.000 ejendomsaktører til Nordens største ejendomsevent - COPSUM 2013, den 29.5. - 30.5. 2013.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.