Fredag den 3. november 2023 åbner kæde, der sælger udstyr til friluftslivet, en 440 kvm butik i Herning.
I weekenden den 3.-5. november 2023 åbner Hernings største friluftsforretning. I spidsen for Friluftsland i Herning står den lokale butikschef Lars Nørgaard Langhoff, der selv er bosiddende i Herning.
– Jeg startede for 1,5 måned siden med totalt tomme lokaler og har stille og roligt fået styr på det hele. Det bliver fedt endelig at kunne slå dørene op og byde velkommen til alle friluftsinteresserede, der kan komme og få en kop kaffe og gå på opdagelse på de mange kvm, siger Lars Nørgaard Langhoff, der kommer fra en stilling i Kvickly som souschef, og tidligere desuden har været afdelingsleder i Bilka.
Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
Friluftslivet har haft medvind de seneste år, og interessen for det er stor blandt danskerne. Det har man bestemt mærket hos Friluftsland, der med forretningen i Herning runder 12 på landsplan, og derudover har 2 Fjällräven-forretninger i hovedstaden.
Virksomheden er ejet af den svenske koncern Fenix Outdoor, der blandt andet også ejer mærket Fjällräven.