I løbet af 2023 vil et 57.000 kvm stort domicilbyggeri stå færdigt på Svanemølleholm i København, hvor det kommer til at udgøre hovedsæderne for AP Pension og Nykredit.
PLH Arkitekter står bag det domicilbyggeriet, der skal udgøre hovedsæderne for AP Pension og Nykredit. De store vinduer fra Velfac inviterer havnemiljøet indenfor på arbejdspladsen, mens solglas sikrer det gode indeklima.
- Facaderne på de 2 hovedsæder henter deres motiver og materialitet i stedets industrielle historie og vældige havneskala med henblik på harmonisk at indskrive sig i sin umiddelbare kontekst, fortæller Cecilie Starup fra PLH Arkitekter, der har tegnet byggeriet.
De store Velfac 200 vinduer er kendetegnet ved sine smalle rammer og store glasprofil, som giver et øget lysindfald. Udvendigt er der valgt en ramme i anodiseret bronze, som giver vinduet et levende udtryk, imens der indvendigt er brugt en klassisk, grå farve til den dybe vindueskarm på 174 millimeter.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Læs mere om konferencen her.
- Der er anvendt solglas i alle facaderne for at sikre en god rumtemperatur til trods for de store vinduesarealer, forklarer Jakob Snabe Petersen, der er national key account manager hos Velfac.
- Med solglas reflekteres helt op til 60 procent af varmen fra solen, og man kan samtidigt undgå skarpt sollys, der bliver til gene. Vinduerne er derfor et oplagt valg til kontorbyggerier, hvor man gerne vil have en masse dagslys ind uden at skulle gå på kompromis med arbejdsmiljøet, uddyber han.
De første spadestik til det nye kontorbyggeri blev taget i maj 2021, og AP Pension og Nykredits domiciler forventes færdigt i år ved udgangen af henholdsivs 2. og 4. kvartal.
MT Højgaard er entreprenør på projektet. Det er desuden forventet, at projektet vil få certificeringerne DGNB Guld for løsningerne, der skal reducere klimabelastningen og den gennemgående fleksibilitet samt DGNB Diamant baseret på arkitekturen og funktionaliteten.