På landsplan er der i dag mere end 5 studerende per ungdomsbolig og efterspørgslen er stigende. Det medfører et marked, hvor investorer kan hente store gevinster, når de investerer i ungdomsboliger. Men den øgede investeringslyst er også med til at afhjælpe boligmanglen.

Hver gang 1 studerende flyttede ind i en ungdomsbolig i en af landets 10 største studiebyer sidste år, måtte 5 andre på jagt efter en anden løsning. Og manglen på ungdomsboliger er her ved studiestart mindst lige så alvorlig som i 2014.

Den udfordring indeholder ifølge projektdirektør i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Kenneth Nielsen, gunstige muligheder for ejendomsinvestorer, som i stigende grad får øjnene op for fordelene ved at investere i nybyggede lejligheder målrettet studerende. Men samtidig betyder den stigende investeringslyst, at unge på boligjagt i fremtiden får bedre mulighed for at finde en god bolig.

NB! Bolig-udvikling i København for 60 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. november 2015.

- Ungdomsboliger giver mulighed for et stabilt højt afkast allerede fra dag ét, og det har fået efterspørgslen fra investorer til at stige markant, både i hovedstaden, og i landets mange andre studiebyer, hvor vi også er til stede, siger Kenneth Nielsen.

Han peger på at investorinteressen betyder, at et stigende antal udviklere er begyndt at bygge nye projekter med ungdomsboliger.

NB! Alternativt boligbyggeri. Konferencen afholdes d. 21. oktober 2015.

- Der er en række private nybyggerier af ungdomsboliger på vej, som i de kommende år vil kunne lette presset en smule både i København og i landets andre studiebyer og dermed komme de mange unge, der venter på bolig, til gode, siger Kenneth Nielsen.

Bag flere af disse projekter står ejendomsudvikler og partner i IBI Group Bent Friis Pedersen, og han bekræfter i høj grad tendensen.

NB! Investeringer i byudvikling for 81 milliarder i Aarhus. Konferencen afholdes d. 9. marts 2016.

- Ungdomsboliger er et godt marked, fordi den store efterspørgsel betyder lav risiko for lejetab. Samtidigt er ungdomsboliger let omsættelige enheder, som kan sælges på flere forskellige måder, siger han.

Bent Friis Pedersen fremhæver ejendommen på Glentevej 10 i København, der stod klar til indflytning omkring studiestart i 2014. Her er alle de 67 ungdomsboliger for længst solgt i et mix af forældrekøb og investorkøb, hvor enkelte investorer har købt op til 10 enheder, som i dag giver studerende tag over hovedet som lejeboliger.

NB! Lisbjerg - udvikling af 5,5 millioner kvm. Konferencen afholdes d. 18. november 2016.

Nu arbejder IBI Group og Bent Friis Pedersen på at gentage succesen i blandt andet Odense, hvor en række lejligheder i ejendommen Soldækket om få uger kommer på markedet. Soldækket er først klar til indflytning i januar 2016, men erfaringen viser, at det giver mening at være hurtigt ude, hvis man vil investere i ungdomsboliger.

- Dem der var med fra start på Glentevej, har på 6 måneder allerede tjent op mod 10 procent bare på værdistigningen, siger Bent Friis Pedersen.

Han forventer, at en del af de nye boliger i Odense vil blive solgt som forældrekøb, mens andre igen vil blive opkøbt af investorer med udlejning til unge for øje.

NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. januar 2016.

Ifølge Styrelsen for Videregående Uddannelser var der  i 2014 mere end 5 studerende per ungdomsbolig på landsplan, mens tallet var hele 7 studerende per ungdomsbolig i København. Samtidigt tegner der sig et billede af et marked i forandring. Hvor private tidligere har holdt sig væk, blandt andet på grund af den høje lejerudskiftning, fokuserer flere og flere investorer nu på de store fordele.

- Det kan være administrativt tungt at håndtere ungdomsboliger. Men med den rette rådgivning og forberedelse samt eventuel involvering af en professionel ejendomsadministrator, overstiger fordelene klart ulemperne. Du får en yderst fornuftig investering forbundet med udlejningssikkerhed og høje afkast, og du er samtidigt med til at løse udfordringen med de mange boligløse studerende, siger projektdirektør Kenneth Nielsen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS