Østerbro står over for en spændende udvikling, når Østerfælled Torv i den kommende tid forvandles til et mere åbent, grønt og levende byrum.

I hjertet af bydelen vil de historiske rammer møde nye arkitektoniske løsninger, der både skaber nye forbindelser til det øvrige Østerbro og gør torvet i stand til at rumme områdets nutidige behov. Østerfælled Torv vil derfor ikke længere være en lukket plads i fremtiden, men et centralt knudepunkt, hvor byliv, natur og kultur smelter sammen, og inviterer til fællesskab og daglige møder mellem beboere og besøgende. Det skriver Capital Investment i en pressemeddelelse.

Østerfælled Torv ejes af Pædagogernes Pension, PBU, som er bygherren bag projektet. For knap 3 år siden kontaktede Pædagogernes Pension ejendomsmanagementfirmaet Capital Investment for at høre deres input til udviklingspotentialet på Østerfælled Torv. Hermed blev der lagt grund til et samarbejde, hvori Capital Investment overtog forvaltningen af området, og i dag er manager på både ejendommen og det kommende udviklingsprojekt.

Det første skridt i forvandlingen af Østerfælled Torv er derfor at åbne dele af den historiske mur op, som i dag skaber en fysisk og visuel barriere ud mod Gunnar Nu Hansens Plads og Østerbrogade. Dette vil ske allerede i januar 2025. Initiativet vil ikke blot forbedre områdets tilgængelighed, men også binde Østerfælled Torv sammen med Fælledparken og Østerbros Klimakvarter uden at kaserneområdets lokalhistoriske værdi forringes.

Åbningen af muren vil også skabe rum for flere små lommeparker, som giver både beboere og besøgende mulighed for at nyde de nye grønne omgivelser midt i byens puls.

"De nye åbninger i muren skaber ikke kun en hidtil uset forbindelse mellem Østerfælled Torv og det omgivende kvarter. Ved at forene historiske elementer med moderne arkitektoniske greb, inviterer vi naturen ind og skaber små grønne lommeparker, som bringer Fælledparkens fredfyldte atmosfære med ind på torvet”, udtaler Mikkel Westfall fra ACT Architects, der har sat streger til projektet.

Områdets forvandling vil også inkludere at de store, ensartede belægningsflader vil blive udskiftet med en varieret beplantning og indbydende byrumsmøbler, der gør torvet til et attraktivt sted for både uformelle møder og dagligdagens liv året rundt.

Ambitiøse planer for fremtiden

Ud over åbningen af muren og etableringen af grønne områder omfatter projektet også store visioner for det resterende Østerfælled Torv. Området vil blive forvandlet med nye kulturelle og kommercielle funktioner, der vil skabe en endnu mere livsbekræftende synergi med det allerede eksisterende kulturliv, og der vil blive plads til restauranter, butikker og boliger, der gør Østerfælled Torv til et centrum for handel og kultur på Østerbro.

Pædagogernes Pension, PBU, der ejer Østerfælled Torv, ser også frem til resultatet og glæder sig til at følge udviklingen.

Med forventet afslutning i 2028 vil Østerfælled Torv blive et dynamisk og grønt byområde, der afspejler det bedste af Østerbro. Capital Investment opfordrer beboere og interesserede til at følge med på projektets hjemmeside og sociale medier for løbende opdateringer.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS