Det cloud-baserede analyse- og skitseringsværktøj, Spacemaker, som blandt andet bruges af arkitektfirmaet Cobe, skifter navn.
Det datadrevne AI-værktøj, Spacemaker, tager navneforandring til Autodesk Forma. Det sker efter at Spacemaker-softwaren er blevet integreret på Autodesks platform, hvor den fremover vil være at finde på linje med andre bygge-softwarer som Revit og AutoCAD, der ligeledes ejes af techkoncernen.
Forma vil nu være en del af Autodesks AEC Collection, hvilket betyder, at eksisterende AEC Collection-kunder vil have øjeblikkelig adgang til dette.
- Vi er glade for at bringe den næste udvikling af Spacemaker på markedet med Autodesk Forma. Eksisterende kunder vil opleve en jævn overgang til Forma og vil drage fordel af nyligt tilføjede funktioner, siger Spacemaker-medstifter Carl Christensen, der leder Autodesks Unified Design-gruppe, som vil samle resultatbaseret design til arkitektur-, ingeniør- og byggeindustrien (AEC) i en enkelt platform.
Spacemaker er en samarbejdsbaseret, AI-software, der giver arkitekter, byplanlæggere og ejendomsudviklere mulighed for hurtigt at udvikle og teste mange forskellige byggeforslag, blandt andet med analyser af for eksempel dagslys, sollys, vind, temperaturer og støj samt areal og mikroklima.
Spacemaker meldte for alvor sin ankomst på det danske marked i 2021. Blandt de første kunder hos Spacemaker var nogle af de mest ambitiøse ejendomsudviklere i Danmark og totalentreprenører. Derudover har mange arkitekter vedtaget og brugt Spacemaker til at introducere en datadrevet måde at arbejde på til deres projekter.
Digitalisering af byggeriet: Nye koncepter.
Og ifølge Autodesk Forma kommer softwaren i endnu højere grad til at bidrage positivt i forhold til udviklingen af nye byggeprojekter i Danmark.
- For at opnå bedre resultater skal du udnytte data så tidligt i byggeprocessen som muligt. Forma lægger datadrevet indsigt i hænderne på arkitekter og hjælper dem med at træffe beslutninger, mens de designer for at skabe rum, der fungerer for alle.
- Dette er kun begyndelsen. Vi ser frem til de kommende år, mens vi fortsætter med at udbygge Forma og nytænke BIM i skyen for at forbinde data, teams og arbejdsgange på tværs af hele projektets livscyklus, siger Carl Christensen.
Autodesk opkøbte Spacemaker, der blev grundlagt i 2016, i slutningen af 2020. Autodesk står desuden bag Construction Cloud, der hjælper entreprenører med at planlægge og projektlede byggeprojekter.
Med navneskiftet gør Forma desuden sin software tilgængelig for alle arkitekter, der i forvejen er AEC Collection-kunder og allerede bruger designprogrammer som Revit og AutoCAD hos Autodesk.