Byggeriet er netop sat i gang, og de nye lejligheder vil stå klar i midten af 2025. Alle lejeboliger forventes afsat inden for de næste 3-4 uger.
I sidste måned blev byggeriet af 30 nye lejligheder på politigrunden midt i Holstebro skudt i gang. Knud Lundgaard-Karlshøj, Uffe Hardam og John Gråkjær står bag byggeriet, der opføres af Gråkjær Erhverv.
Projektet omfatter 2 etagebyggerier opføres i 5 etager, hvor den øverste etage kommer til at bestå af 6 penthouselejligheder på mellem cirka 90 og 140 kvm. De skal ifølge Dagbladet Holstebro-Struer sælges som ejerlejligheder for mellem 5 millioner kr. og 5,5 millioner kr.
Stueetagerne skal rumme erhvervslokaler, mens der på øvrige etager etableres 24 lejeboliger på mellem cirka 90 og 100 kvm med 2-3 værelser og månedlige lejepriser på mellem 11.000 kr. og 12.500 kr.
Horsens: De store investeringer. Konferencen afholdes den 27. september 2023.
Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har interessen for de kommende boliger været så stor, at Gråkjær har indført et reservationsgebyr.
- I de her tilfælde har folk bare været så besluttet på, at de ville have en lejlighed, og de ville gerne sikre sig, at de fik det. Det fik os til at lave en reservationsliste, hvor man kan forhåndsreservere, men skal betale nogle penge, så vi er sikre på, at henvendelsen er seriøs, siger Mogens Nitschke.
Boligerne ventes klar til indflytning i midten af 2025, men Gråkjær har allerede udlejet over halvdelen af lejeboligerne, mens 3 penthouselejligheder er forhåndsreserverede. Desuden er der igangværende forhandlinger på erhvervslejemålene. Alle lejeboliger forventes afsat i løbet af de kommende 3-4 uger, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.