Thomas Høeg Mogensen har i 7 år været medejer af LokalBolig Projekt og efter at have modtaget en Børsen Gazelle sidste år, er det nu blevet tid til nye udfordringer.
I februar tiltræder Thomas Høeg Mogensen således som Head of Relations og medejer i proptech-virksomheden Estatetool. Da estatetool i 2021 blev opkøbt af Nood. var det med formålet at skabe et tættere samspil mellem markedsføring og afsætning af boliger og ejendomme med Estatetools softwareplatform i første fase.
Som led i en udviklingsplan er anden fase begyndt, og målsætningen er at være ejendomsbranchens foretrukne softwareleverandør til salg og udlejning af boliger i Skandinavien. Den udvikling skal ansættelsen af Thomas Høeg Mogensen understøtte.
- Thomas har et stort branchenetværk og et indgående kendskab til, hvad der rør sig i markedet. Han bliver en helt afgørende brik i vores fortsatte vækstrejse. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Thomas på mange projekter gennem snart 10 år, og jeg ved, at han formår at se mulighederne i markedet fra både mæglers, udviklers og administrators synsvinkel, siger Alexander Windig, administrerende direktør i Estatetool.
- Vi er inde i en spændende periode, hvor vi de seneste år har set et markant øget udbud på lejemarkedet, og det har fremrykket behov og krav til de digitale løsninger, som kunderne efterspørger. Med Thomas på holdet kan vi sætte yderligere fart på vores udvikling, da han med sin viden og erfaring kan sikre, at vi imødekommer markedets behov i endnu højere grad, end vi allerede gør, fortsætter Alexander Windig.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
Estatetool samarbejder i forvejen med mange ledende aktører i den danske ejendomsbranche.
- Jeg har anvendt Estatetool på projekter i hele landet, og gang efter gang er jeg blevet imponeret og fascineret af de muligheder og den værdi, som Estatetool bringer til branchen. Ejendomsmæglerne og -udviklerne har I mange år efterspurgt digitale løsninger og hjælpemidler til at lette arbejdsgange og skabe bedre flow samt overblik, og her er Estatetool i en klasse for sig, udtaler Thomas Høeg Mogensen.
Baseret på egne erfaringer står det klart for Thomas, at estatetool har et kæmpe potentiale. Derfor er ambitionen også, at Estatetool kan og skal række ud over Danmarks grænser.
- Allerede i dag skaber estatetool værdi for mange aktører i ejendomsbranchen, og jeg glæder mig til at præge udviklingen af den nye generation af estatetools software, så vi fortsætter med at udvikle og søsætte first-mover funktionsbaseret software til branchen. Samtidig ser jeg frem til at samarbejde med estatetools mange internationale relationer og udbrede kendskabet yderligere herhjemme og uden for landets grænser, tilføjer Thomas Høeg Mogensen.
Thomas tiltræder den 20. februar som Head of Relations og partner i Estatetool og får blandt andet ansvaret for at videreudvikle systemet samt at pleje kunderelationerne i ind- og udland.