Nyt OUH forsinkes yderligere, og prisen stiger ned 542 millioner kr. på grund af krigen i Ukraine og coronapandemien.
Et enigt syddansk regionsråd i Region Syddanmark godkendt den 19. december en aftale mellem regionen og totalentreprenøren OHPT om, at totalentreprenøren får udsat afleveringstidspunktet for det nye OUH med 12 måneder. OHPT står for at bygge størstedelen af det nye sygehus.
Den hidtidige aftale var, at OHPT skulle aflevere nøglerne til det nye OUH i perioden august 2023 til november 2023. Ifølge den nye aftale skal totalentreprenøren nu aflevere nøglerne til Region Syddanmark i perioden august til november 2024.
- Alle, der står med et byggeri, har oplevet prisstigninger som følge af inflationen og mangel på byggematerialer. De samme udfordringer står vi med i forhold til det nye universitetshospital. Selve byggeriet har stået på i tre år, og det er nu meget tydeligt at fornemme, hvordan det nye sygehus kommer til at se ud. I Region Syddanmark vil vi gøre alt for at bygge det sygehus, vi hele tiden har arbejdet hen imod. Derfor har vi indgået en tillægsaftale med totalentreprenøren, der gør, at vi sammen kan nå godt i mål og få bygget et universitetshospital, der kan måle sig med de bedste sygehuse i Europa, udtaler regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V).
Odenses kommende investeringer. Konferencen afholdes den 19. april 2023.
Den danske økonomi er i øjeblikket ramt af et højt inflationsniveau. Den prisregulering, som budgetterne for sygehusbyggeriet løbende justeres med fra statens side, følger dog langtfra den faktiske prisudvikling og dermed regionens faktiske udgifter.
Region Syddanmark forventer at få en merudgift på 310 millioner kr. som følge af dette. Som en del af aftalen mellem Region Syddanmark og OHPT kompenseres totalentreprenøren desuden med 177 millioner kr. for ekstra udgifter, som skyldes udefrakommende forhold. Hertil kommer blandt andet ekstraudgifter til byggestrøm på grund af højere energipriser.
Samlet set vurderer regionen, at udgifterne til udefrakommende forhold udgør 542 millioner kr. Projektet holder sig dog fortsat inden for kvalitetsfondsprojektets økonomiske ramme på 8,6 milliarder kr., når det gælder alle de forhold, som regionen kan påvirke. Som ved de andre kvalitetsfondsprojekter fik det nye OUH i sin tid udstukket en fast økonomisk ramme af regeringen, som ikke må overskrides.