Magistraten i Aarhus er blevet præsenteret for en rapport om 2 transportformer, der er i spil, når den kollektive trafik i Aarhus efter planen skal styrkes med en rute fra Spanien til Brabrand.
Skal Aarhus Kommune investere i mere letbane, eller bør pilen pege på BRT-busser, når den kollektive trafik i Aarhus efter planen skal udbygges med en rute fra Spanien til Brabrand?
Den drøftelse tog politikerne i Magistraten den 20. november 2023 hul på, da de blev præsenteret for en indstilling om fremtidens højklassede kollektive trafik. Indstillingen kom med en fyldestgørende og imødeset rapport om de 2 transportformer, der er i spil.
- Vi står foran en beslutning, der er af kolossal betydning for fremtidens kollektive trafik. Det er ikke nogen let beslutning, for der er fordele og ulemper, uanset om vi vælger letbane eller BRT-busser. Jeg vil dog pointere, at der er en væsentlig økonomisk forskel på de to løsninger. For mig at se betyder det formentlig, at staten skal bidrage, hvis vi skal have mere letbane, udtaler Teknik og Miljørådmand, Nicolaj Bang (K), der har været formand for det såkaldte §17, stk. 4-udvalg, som står bag rapporten.
Udvalget består, udover Teknik- og Miljørådmanden, af de 3 byrådsmedlemmer Bünyamin Simsek, Steffen Wich og Jan Ravn samt Otto Anker Nielsen, professor ved DTU Transport.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
Rapporten kommer ikke med en konkret anbefaling af hverken den ene eller anden transportform.
Indstillingen bliver nu sendt videre til byrådet, som på et møde inden længe skal beslutte, hvordan rapporten skal indgå i de kommende drøftelser om udbygningen af den højklassede kollektive trafik.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at en letbaneløsning vil have flere passagerer end en BRT-løsning og at letbanen kan flytte flest passagerer i timen (1.280 passagerer mod 1.080 passagerer per retning på strækningen Hasle Torv-Banegårdspladsen), selvom BRT-busserne vil have en højere frekvens med 12 afgange i timen mod letbanens 8 afgange i timen.
Derudover siger rapporten, at BRT-løsningen er den mindst CO2-udledende over en periode på 50 år, og at letbanen kommer med synlige køreledninger og græs mellem skinnerne, mens BRT-løsningen vil føje mere asfalt til byen.
Det bliver anslået, at letbaneløsningen vil koste 1,6-2,2 milliarder kr. at anlægge, mens BRT-løsningen vil koste mellem 935 mio. og 1,26 milliarder kr. at etablere. Over en periode på 50 år vil letbanen forventeligt koste 702 millioner kr. at drifte og vedligeholde, mens prisen for BRT-løsningen anslås at blive 394 millioner kr.
