Nordstern og PRO Developments har solgt et nyopført ejendomsprojekt i Viby Syd til Phelix Ejendomme.

Ejendommen, der er udviklet og opført af Nordstern i samarbejde med PRO Developments omfatter en Netto-dagligvarebutik, et OK-tankanlæg med vaskehal og 20 moderne boliger i et punkthus. Det skriver Nordstern i en pressemeddelelse.

Projektet består af et punkthus med 20 moderne udsigtsboliger, en Netto-dagligvarebutik på 1.200 kvm samt et OK-tankanlæg med vaskehal. Boligerne er designet med fokus på lys, udsigt og høj komfort, og alle lejemål er allerede udlejet. Den centrale placering i Viby Syd tæt på Aarhus gør ejendommen ideel for både beboere og erhvervslejere, og kombinationen af boliger og detailhandel skaber et levende og attraktivt bymiljø.

"Kombinationen af den bynære placering tæt på Aarhus og moderne, indbydende udsigtsboliger med supermarked i stueplan gør det til et meget stærkt projekt, som vi har store forventninger til," siger Carsten Lykke, medejer og partner af Phelix Ejendomme.

Ejendommen sigter efter DGNB-guld certificering og lever dermed op til en række prædefinerede standarder inden for miljø, energi og ressourceeffektivitet.

Afslutning på byudvikling

Projektet er afslutningen på en mangeårig byudviklingsindsats, der har transformeret området til et moderne by- og boligområde.

"Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af et attraktivt by- og boligområde, som skaber værdi for både beboere og investorer," fortæller Brian Svart, indehaver af PRO Developments.

Group CEO hos Nordstern, Torben Modvig, supplerer:

"Projektet viser, hvad der kan opnås, når vi kombinerer stærkt partnerskab, innovation og kvalitet i udviklingen. At stå med et færdigt projekt, der allerede er fuldt udlejet, er et resultat, vi kan være meget stolte af. Vi ser frem til at skabe endnu flere projekter som dette i fremtiden."


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.