Pensionskasse forlader stort projekt, der er gået i stå efter klage fra blandt andet et byrådsmedlem.
Efter planen skulle de godt 300 lejligheder i Sporbyen i Randers stå færdige i 2025, men lige nu er byggeriet ifølge TV2 Østjylland gået i stå. Bag projektet står Lærernes Pension, men ifølge mediet har pensionskassen nu trukket sig fra projektet.
"Vi er ikke længere en del af Sporbyen, da vi desværre ikke kunne få den rette byggetilladelse inden for det på forhånd aftalte tidsrum, hvilket skabte for stor usikkerhed om projektet for vores vedkommende", skriver Lærernes Pension til TV2 Østjylland.
Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter. Kurset afholdes den 21. november 2024.
TV2 Østjylland skriver, at Lærernes Pension ønskede at få tilføjet en støjvæg til projektet. Det tillod lokalplanen ikke, men Randers Kommune gav dispensation til støjvæggen.
Men Per Demming og byrådsmedlem Erik Bo Andersen fra partiet Østbroen sendte en klage over dispensationen til Planklagenævnet.
- Jeg tager så sagen op i byrådet, men her bliver den afvist og sendt tilbage til forvaltningen. Jeg mener, at det er en fejl, man giver dispensation til en lokalplan og ændrer den så hurtigt, efter den er lavet, siger Erik Bo Andersen til TV2 Østjylland.