Ejendommen er erhvervet fra Heimstaden Bostad og har et samlet areal på 19.959 kvm inkl. fællesarealer og P-kælder. Fokus Nordic har håndteret transaktionen for PenSam og vil forvalte ejendommen fremadrettet.
Ejendommen er opført i 2022 og har 145 boligenheder, 9 erhvervsenheder og 150 parkeringspladser og er centralt placeret kun 900 m fra Rødovre Centrum, tæt på skoler, indkøbsmuligheder og offentlig transport.
”Denne investering styrker PenSam’s portefølje af boligudlejningsejendomme og understøtter vores ambition om at opbygge en portefølje af kvalitetsaktiver inden for både bolig og erhverv. Ejendommens solide kvaliteter og langsigtede værdi bidrager til vores mål om at levere stabile og attraktive afkast til vores 500.000 pensionskunder. Vi værdsætter samarbejdet med Heimstaden Bostad og anerkender den professionelle proces, der har gjort denne transaktion mulig”, siger Jeppe Starup, Head of Private Capital and Real Assets i PenSam.
Henrik Køhn, Chief Investment Officer hos Fokus Nordic, Denmark udtaler “Vi er meget stolte over at udvide vores tætte samarbejde med PenSam med købet af Kamillehuset. Vi ser frem til at sikre, at ejendommen forvaltes optimalt og til fortsat at identificere attraktive investeringer, der understøtter PenSams strategi”.
Til transaktionen har PenSam og Fokus Nordic samarbejdet med Bruun & Hjejle, EY, Colliers og KHR som rådgivere, mens Heimstaden har været rådgivet af Gorrissen Federspiel.