I Valby er andelsboligforeningen Vigerslevhus netop ved at afslutte en omfattende renovering med omfugning af facader og udskiftning af vinduer og altandøre.
De 50 andelsboliger i A/B Vigerslevhus i Valby går sommeren i møde med en frisk ny facade, hvor alle vinduer og altandøre er blevet skiftet både ud til gården og til gaden. De 30 år gamle dannebrogsvinduer i rødstensbygningerne fra 1930’erne trængte i høj grad til at blive skiftet ud, men da renterne sidste år pludselig steg eksplosivt, måtte projektet gentænkes og fintunes for at holde sig indenfor de økonomiske rammer.
Den rette løsning blev strikket sammen ved hjælp af et længere forløb med tæt samarbejde imellem Trio Arkitekter, entreprenør PNP-Byg og vinduesleverandør Velfac. Ved blandt andet at kigge ind i forskellige vinduesløsninger og brug af platform i stedet for stillads lykkedes det at finde frem til en løsning inden for de økonomiske rammer. Og ifølge formanden er alle forventninger i forhold til nedbringelse af støj og varmeudgifter blevet indfriet – og lidt til.
Andelsboligforeningen har en attraktiv og central placering for enden af Valby Langgade og tæt på Damhussøens natursmukke omgivelser. En af de nærmeste naboer er dog den støjende og tæt trafikerede Ring 2, der agerer hovedåre for mange pendlere ind og ud af København. Og det var ifølge andelsboligforeningen en gene, der med det samme blev afhjulpet af Velfac Ribo vinduerne.
Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Konferencen afholdes den 19. marts 2024.
- Normalt har vi været vant til, at trafikken agerede vækkeur, uanset om vi skulle op eller ej. Men fra det øjeblik vinduerne blev installeret, så blev støjniveauet markant reduceret fra den ene dag til den anden. Det er, som om hele ejendommen har fået en helt anden ro, fortæller Hans-Jørgen Schmidt, formand for A/B Vigerslevhus.
- Vi troede jo egentlig bare, at vi skulle skifte vinduer, men i virkeligheden har vi helt skiftet miljø. Det gør sig også gældende i form af indeklimaet, hvor udluftningskanalerne virkelig er et plus. Vi havde ikke turdet håbe på, at luften i lejlighederne ville være så frisk med så tætte vinduer, uddyber han.
Hele ejendommen har fået installeret vinduer og altandøre af typen Velfac Ribo.
- Velfac Ribo er ideelt som renoveringsvindue til ejendomme som denne med et klassisk funkisudtryk. Samtidig er det et alsidigt vindue, der nemt kan tilpasses til de udfordringer, den enkelte lejlighed har, så for eksempel har vinduerne i boligerne ud til ringvejen fået ekstra støjdæmpende glas, forklarer Jesper Larsson, der er salgskonsulent hos Velfac og i tæt samarbejde med Stine Gjesten fra Trio Arkitekter nøje har udvalgt de rette vinduer til renoveringen.