Når de nye CO2-krav indfases i 2023, er det ikke nok at vælge materialer med lavt klimaaftryk. Byggebranchens næste skridt bør være at tænke ud over betragtningsperioden på 50 år og prioritere bygninger, der med langtidsholdbare materialer er designet til at holde i generationer, lyder budskabet fra teglgiganten Egernsund Wienerberger.

Med de nye klimakrav, der indføres for nybyggerier fra 2023, må nye byggerier større end 1.000 kvm maksimalt udlede 12 kilo CO2 per kvm om året opgjort over en betragtningsperiode på 50 år.

De nye klimakrav er et både godt og nødvendigt skridt, idet byggeriet står for en stor andel af klimapåvirkningen i Danmark. Det skriver den grønne tænketank Concito i en artikel i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling som led i projektet Bygninger og Grøn Omstilling. Her lyder det, at CO2-krav er vigtigt i reguleringen af byggeriet, men at bæredygtigt byggeri også handler om at bygge sunde, energieffektive, holdbare og æstetiske bygninger af en høj kvalitet.

- Det robuste, langtidsholdbare og æstetiske er for mig vigtige emner i den bæredygtige dagsorden. Vi skal nedsætte CO2-forbruget nu, men vi skal samtidig bevare blikket for de holistiske løsninger. Hvis vi bygger rigtigt, er tegl et materiale, som generationer kan genanvende, og et af de få materialer som kun bliver smukkere med tiden, fortæller Emilie Fenhann, skitseringsleder og arkitekt hos Mangor & Nagel – en del af Aart.

Hos teglgiganten Egernsund Wienerberger bakker de op om nødvendigheden af at bygge mere langtidsholdbart. Fra Henrik Dietrichsen, der er Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger, lyder det, at branchen med god grund kan hæve blikket og have et mere langsigtet perspektiv for øje.

- Byggebranchens næste skridt bør være at tænke ud over betragtningsperioden på de 50 år og prioritere bygninger, der er designet til at holde i generationer.

Derfor er det ikke nok at vælge byggematerialer med lavt klimaaftryk. Det kræver også, at der lægges omtanke i at udvælge materialer, der holder meget lang tid. Og som teglproducenter vil vi gerne bidrage til begge områder og dermed være med til at præge branchen i en mere bæredygtig retning.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 1. november 2022.

Selvom motivationen er langtidsholdbare bygninger, kan behovet for nedrivning opstå. I de tilfælde er der behov for større fokus på genanvendelse af materialer:

- Fordelene ved tegl er, at det er et naturmateriale, som både kan genanvendes og genbruges. Og vi har gang i flere tiltag på området, hvor mursten blandt andet kan indgå i produktionen af nye tegl, og vi dermed får et lukket kredsløb, tilføjer Henrik Dietrichsen.

De nye klimakrav har senest også fået Green Building Council Denmark, der blandt andet står for DGNB-certificeringer i Danmark, til at stramme kravene til certificering yderligere. Det vil ifølge Søren Jensen Rådgivende Ingeniører skabe en efterspørgsel på de specifikke produkter, hvor producenterne har gjort en indsats for at nedbringe miljøpåvirkningen i produktionsfasen.

- Som teglproducent har vi et stort ansvar, og som leverandør til byggeriet har vi mange muligheder for at sætte et positivt aftryk på byggeriet. Ikke bare rent arkitektonisk, men også klimamæssigt. Udover at tilbyde miljøvenlige mursten, der reducerer CO2-aftrykket markant, stiller vi også produktspecifikke data til rådighed – alt sammen for at gøre det nemmere for bygherrer og arkitekter at leve op til de nye krav. Det gælder også, når projekterne skal certificeres.

Sådan lyder det afrundende fra Henrik Dietrichsen fra Egernsund Wienerberger, som står bag den miljøvenlige serie af mursten kaldet LESS. Ved at reducere materialeforbruget og brænde med biogas reducerer virksomheden 60-80 procent CO2-udledning i produktionen.