NCC’s forretningsområde for projektudvikling begynder året med at sætte en ny mand i spidsen for udvikling af projekter.
Christian Wæver er ny udviklingsdirektør for NCC Property Development i Danmark. I sin nye rolle skal han fortsat bidrage til at finde spændende udviklingsmuligheder for NCC.
Christian Wæver skal lede en samlet afdeling for udvikling af både bolig og erhvervsprojekter.
Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter. Konferencen afholdes den 27. august 2024.
- Christian har gennem sine 7 år i NCC Property Development vist, at han både evner at finde nye projekter gennem sit store netværk samt skabe værdi i de projekter, vi arbejder med. Det er derfor et naturligt skridt, at Christian bliver leder for vores udviklere og projektledere. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde og til at se de nye resultater, vi kan skabe med Christian i front for en fælles udviklingsenhed for både bolig- og erhvervsprojekter, siger Ole Faurby, direktør for Property Development i Danmark.
Christian Wæver har været med til at udvikle flere projekter i NCC - blandt andet det nye hovedsæde for Genmab, som NCC Property Development afleverede i 2023.
- Jeg er utrolig glad og glæder mig til at komme i gang med den her spændende udfordring. Jeg ser frem til fortsat at skabe succesfulde projekter i samarbejde med vores dedikerede team hos NCC Property Development på både bolig- og erhvervssiden, siger Christian Wæver.