Københavns Kommune har fastlagt den strategiske retning for Københavns fysiske udvikling frem mod 2036. Udvikling af Kløvermarken og Refshaleøen rykker nærmere.

En blandet by med betalbare boliger og flere andelsboliger, ejerboliger og almene boliger. Turisme spredt ud i hele byen med hoteller i flere kvarterer, der understøtter lokalområderne. En klimavenlig by med flere grønne områder og kort transporttid mellem hjem, arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter.

Det er nogle af ambitionerne for, hvordan København skal udvikle sig de kommende år i Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad. Strategien blev vedtaget torsdag aften af Borgerrepræsentationen.

Med sidste kommuneplan, Kommuneplan 2019, blev der udlagt arealer til byudvikling i København frem mod 2031. Samlet set kunne disse arealer rumme cirka 4,4 millioner kvm boligbyggeri og 2,8 millioner kvm erhvervsbyggeri.

Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2019 er en del af arealerne blevet udviklet og udbygget. Det gælder eksempelvis Ørestad, Sydhavn og en stor del af Carlsberg. Den resterende rummelighed i de områder, som i dag er udlagt som byudviklingsområder, svarer til cirka 3,1 millioner kvm boligbyggeri og cirka 2,2 millioner kvm erhvervsbyggeri.

Med behovet for flere nye bolig- og erhvervsområder fremover, kommer nye arealer som Kløvermarken og Refshaleøen i spil, idet Københavns Kommune vurderer, at der er behov for 40.000 nye boliger.

- Det er vigtigt, at København aldrig står stille. Hovedstaden skal fortsat udvikle sig med mere københavnerliv, hvor en bedre hverdag går hånd i hånd med at leve i en sund, bæredygtig og levende by. Kommuneplanstrategien er der, hvor vi har det lange og ambitiøse lys på i udviklingen af København, inden vi sammen med københavnerne skal definere planen for byens udvikling de næste 12 år, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Sølvkysten på Amager: Nye store projekter. Konferencen afholdes den 6. marts 2024.

Kommuneplanstrategien peger blandt andet også på potentialet for nye forbindelser, der åbner udsatte boligområder op mod den øvrige by. I det hele taget vil flere nye forbindelser som cykel- og gangbroer, tunneller og bedre krydsningsmuligheder kunne binde København bedre sammen. København skal være en mere sammenhængende by, hvor alle nemt kan komme rundt, flere områder opleves som attraktive, og der er nemmere adgang til grønne arealer, fritidsaktiviteter og vandet.

Overordnet set vil tæt byudvikling med kort transporttid mellem hjem, arbejde og fritid sætte et lavere klimaaftryk, fordi det fremmer transportformer som gang, cyklen eller kollektiv transport.

Kommuneplanstrategi 2023 fastlægger således den strategiske retning for byens udvikling og kommer til at danne grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan 2024.

København skal have en ny kommuneplan hver 4. år, og i dag er den gældende Kommuneplan 2019.

Økonomiforvaltningen vil med udgangspunkt i Kommuneplanstrategi 2023 og forskellige baggrundsanalyser udarbejde et første udkast til en ny kommuneplan, hvorefter der følger politiske behandlinger samt interne og offentlige høringer.

Kommuneplan 2024, der indeholder konkrete forslag til den fysiske planlægning for København, forventes at blive vedtaget i løbet af året.