Ejendomsmægler med mere end 17 års erfaring er optaget som ny partner hos EDC Poul Erik Bech Helsingør.
Thomas Hempler Toxman kom første gang til EDC Poul Erik Bech Helsingør i 2014 som ejendomsmægler. Nu er han optaget som ny partner.
- Jeg er meget glad for at være optaget som partner i EDC Poul Erik Bech Helsingør. Jeg har længe villet skabe noget og skubbe til en positiv udvikling, så da muligheden opstod for at blive partner i EDC Poul Erik Bech Helsingør, kunne jeg ikke sige nej. Boligbutikken har et stort potentiale og dygtige og dedikerede medarbejdere, som jeg glæder mig til at samarbejde med nu og i fremtiden, siger Thomas Hempler Toxman og fortsætter:
- Vi begynder en ny rejse for boligbutikken, som er meget spændende. Jeg ser frem til at skabe et stærkt samarbejde med min partnerkollega, Søren Blom Hesselhede, der forhåbentlig vil bane vejen for en positiv udvikling, uddyber han.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
I EDC Poul Erik Bech Helsingør kommer Thomas Hempler Toxman til et hold, der stræber efter at vinde kundernes gunst i Hornbæk, Ålsgårde, Helsingør, Snekkersten, Espergærde og Humlebæk.
- Jeg kommer til afdelingen med mange års erfaring fra branchen og et stort netværk fra mine tidligere år i boligbutikken samt fra lokalsamfundet. Min hustru er opvokset i Espergærde, og vores hverdag foregår i Helsingør og Espergærde med børnenes skole og fritidsaktiviteter. I vores branche er det altid en fordel at kende kunderne, så de ved, hvem man er, og hvad man står for. Jeg vil i hvert fald bidrage med professionel rådgivning og garantere, at vi holder, hvad vi lover, siger Thomas Hempler Toxman.
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere.