Vejle vil være universitetsby, og NPV sætter derfor yderligere gang i udviklingen af Gammelhavn, hvor der skal bygges 360 studieboliger.
NPV indgik i februar 2023 en joint venture-aftale med AkademikerPension om udvikling og opførelse af 1. etape af Gammelhavn i Vejle, og det har for alvor sat skub i udviklingen af den nye bydel.
Den 1. etaper omfatter 3 boligkarreer med et samlet areal på 16.000 kvm fordelt på 63 ejerboliger, 100 lejeboliger samt 5 butikslejemål. Byggeriet af Remisen, Godsbanen og Porten er i samabejde med JCN Bolig i gang, og ifølge Vejle Amts Folkeblad vil NPV nu også bygge 360 studieboliger langs Fredericiavej.
Esbjerg: De store projekter. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
- Planen er, at vi går i jorden med microliving-boligerne i starten af november, hvorfor pæleramningen netop er sat i gang. Vi er i fuld gang med at projektere udførelsesprojektet, som JCN Bolig skal bygge efter, og planen er, at byggeriet står klar i efteråret 2025, fortæller partner og vicedirektør hos NPV, Kim Lang Sørensen, til Vejle Amts Folkeblad.
De små boliger bliver hver især 30 kvm store, og projektet løber op i omkring 500 millioner kr.
Projektet skal ses i lyset af, at Vejle Kommune aktivt arbejder på at blive universitetsby i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU). I det kommende budget for 2024 har forligspartierne afsat 100 millioner kr. til formålet.