I 15 kommuner fordelt over hele landet har Norlys vundet udbud og indgået aftaler om at opstille 1.660 ladepunkter frem mod sommeren 2024.
Norlys er i fuld gang med at opsætte ladepunkter i store dele af landet, og frem mod sommeren næste år opstiller Norlys blandt andet mere end 1.660 nye ladepunkter i en række kommuner.
Norlys har nemlig vundet hele eller dele af offentlige udbud i 15 kommuner.
- Vi vil i Norlys være en af de ledende udbydere af ladeløsninger i Danmark, og er i fuld gang med at udbygge et landsdækkende ladenetværk. De mange aftaler med kommunerne er et vigtigt skridt i det arbejde, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
Aftalerne med de 15 kommuner betyder, at Norlys opstiller i alt 1.890 ladepunkter fordelt i hele landet. Derfor bliver det muligt at finde et ladepunkt fra Norlys i kommuner som Solrød, Tønder, Horsens og Vesthimmerland.
Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Konferencen afholdes den 19. marts 2024.
Samtlige af Norlys’ offentlige ladepunkter drives som åbne netværk. Det vil sige, at ladepunkterne er tilgængelige for alle elbilister, også selvom de ikke er kunde hos Norlys.
- Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi have elektrificeret transporten, og det sker kun, hvis infrastrukturen er på plads og det er let at lade, når du er på farten. Det arbejde sætter vi ekstra fart på de kommende år, siger Mads Brøgger.
I de kommende år investerer Norlys et milliardbeløb i opbygningen af offentlig ladeinfrastruktur. I dag er der allerede 1.344 offentlige ladepunkter på Norlys’s ladenet.
Her har Norlys vundet kommunale udbud
Norlys har indtil videre vundet offentlige udbud om at opstille 830 ladestandere. Da alle Norlys’ ladestandere har to ladepunkter betyder det, at der er lavet aftaler om at opstille i alt 1.660 ladepunkter.
Allerød: 44 almindelige ladepunkter
Greve: 56 almindelige ladepunkter
Halsnæs: 40 almindelige ladepunkter
Hillerød: 20 almindelige ladepunkter
Holstebro: 188 almindelige ladepunkter og 12 lyn-ladepunkter
Horsens: 230 almindelige ladepunkter og 16 lyn-ladepunkter
Mariagerfjord: 80 almindelige ladepunkter og 6 lyn-ladepunkter
Middelfart: 94 almindelige ladepunkter og 10 lyn-ladepunkter
Norddjurs: 522 almindelige ladepunkter
Silkeborg: 178 almindelige ladepunkter
Skive: 118 almindelige ladepunkter
Solrød: 68 almindelige ladepunkter og 6 lyn-ladepunkter
Tønder: 34 almindelige ladepunkter
Vesthimmerland: 24 almindelige ladepunkter og 4 lyn-ladepunkter
Viborg: 140 almindelige ladepunkter