Nordic Choice Hotels har nu skiftet navn til Strawberry. Samtidig melder koncernen, at planerne for vækst er større end nogensinde.
I mere end 25 år har Nordic Choice Hotels været en spiller med ambitionen om at ændre det traditionelle marked og tilbyde nye oplevelser til gæsterne. For 1 år siden blev det annonceret, at virksomheden ville skifte navn til Strawberry. Den 22. maj 2023 blev navneskiftet formelt gennemført.
– Vi er ikke længere udelukkende et hotelselskab. I dag driver vi 120 restauranter, 20 spa, træningscentre, mødepladser og arenaer. Vi tilbyder oplevelser over hele Norden, og vi ønsker derfor et brand og et navn, som repræsenterer hele porteføljen. Målet er fortsat at være bedst, når det kommer til hotel- og gæsteoplevelser, men med et nyt navn vil vi også udvide universet, som tilbydes til gæsterne og loyalitetsklubbens 2,4 millioner medlemmer, siger Strawberrys grundlægger og ejer Petter Stordalen.
Sølvkysten på Amager: Nye store projekter
Navneændringen markerer første skridt i selskabets nye vision. Strawberry skal være bedst på oplevelser i Norden – gennem flere eksterne samarbejdspartnere, hoteller, restauranter og meget mere. Kernen i det nye Strawberry er loyalitetsklubben. Medlemmerne får ikke bare adgang til Strawberrys egne hoteller og produkter, men også partnernes udvalg af tjenester og produkter.
– Hjertet i Strawberry er fortsat hotellerne, men med partnere vil vi kunne tilbyde et bredere udvalg, end vi har i dag. For eksempel får Strawberrys medlemmer bruge bonuspoints hos Preferred Hotels, når de ønsker at bo på et af deres 600 unikke hoteller verden over. Gennem koncertarrangøren Live Nation vil de få eksklusiv adgang til koncerter og arrangementer over hele Norden. Og dette er kun begyndelsen. Lanceringen i dag er første skridt. Dette er ikke et færdigt produkt, men det vil udvikle sig og vokse. For én ting er klart, og det er, at Strawberry aldrig bliver færdigudviklet, siger Petter Stordalen.
Navneændringen til Strawberry påvirker ikke navnene på hotellerne eller hotelkæderne.