NCC har sikret sig en byggegrund i den sydlige del af Valby – en bydel under kraftig udvikling. Området har tidligere været synonym med industrivirksomhed, men gennemgår i disse år en rivende udvikling, der giver plads til andre typer erhverv.

Hos NCC Property Development oplever man stor interesse for nyopførte kontorejendomme i hovedstaden, og Valby er ingen undtagelse. Her har NCC købt en byggegrund.

- Vi har stor tiltro til kontormarkedet i København. Købet er et led i opfyldelsen af vores strategi om at sikre os velbeliggende grunde og bidrage til at omdanne udprægede industriområder til nye, levende bydele, siger Ole Faurby, der er administrerende direktør i NCC Property Development.

NB! RØDOVRE investerer 11 milliarder i byudvikling Konferencen afholdes d. 23. august 2018.

Grunden er placeret 100 meter fra Ny Ellebjerg station, som med udvidelsen af metroen, den kommende Ringstedbane og hyppige busafgange bliver et knudepunkt for offentlig transport med gode lokale, regionale, nationale og internationale forbindelser. Desuden er det let at komme til og fra motorvejsnettet.

- Grunden i Valby rummer et stort potentiale og falder fuldstændig i tråd med NCC’s bæredygtighedsmål og vores ønske om at tilføre byen nye, attraktive byrum. Vi har på nuværende tidspunkt indledt dialog med Københavns kommune om mulighederne på grunden og ser frem til at gå i gang med selve projektudviklingen, fortæller Christian Wæver, projektudviklingschef i NCC Property Development.

Sælger er H. Lundbeck, som har hovedkontor på nabogrunden og tidligere har anvendt den nu solgte grund til lager og administration. Overdragelsen er sket den 1. februar 2018.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS