Ejendomsfonden Artcenter Spritten og NCC har nu underskrevet kontrakten på den transformationsopgave, der skal udføres i hovedentreprise med en kontraktsum på ca. 120 millioner kr.

Opgaven omfatter renovering og ombygning af den gamle fredede kedelbygning på ”Spritten” til det fremtidige ”Kunsthal Spritten”. Den nye kunsthal får et etageareal på ca. 3.200 kvm – heraf ca. 2.200 kvm som transformation af eksisterende fredede bygninger og ca. 1.000 kvm i en tilbygning. Tilbygningen skal placeres ovenpå den fredede bygning.

”Det har været en lang og god proces med projektering og planlægning, og vi er glade for, at vores planer nu kan blive til virkelighed,” siger Peter Spøer, som er bestyrelsesformand for Ejendomsfonden Artcenter Spritten, der står for renovering og tilbygning for kunsthallen og kunstværket af den verdensberømte argentinske kunstner Tomás Saraceno, der udgør et markant bidrag til det samlede projekt. ”Vi har fundet vores entreprenør for kunsthallen i NCC, og sammen er vi meget ivrige efter at se projektet komme til live.”

Det er Praksis Arkitekter, der sammen med VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører har udformet den nye kunsthal. 

”Det er et unikt og komplekst transformationsprojekt, som vi glæder os til at gå i gang med,” siger Jakob Søe Lundgaard, områdedirektør i NCC’s byggeenhed i Nordjylland under Building Nordics. ”Det passer lige ind i vores kompetencer, og vi er stolte af at være med til at give vores eksisterende bygningsmasse nyt liv.”

Den eksisterende bygning består af et stort kedelrum og andre rum til tekniske installationer. Derudover er der mange mindre rum, som tidligere blev anvendt til kontorer, forskningsfaciliteter og omklædning. I renoveringen vil der blive sat fokus på de tidligere fabriksrums karakteristika, og udstillingsrummene vil fremstå rå med fokus på den industrielle arkitektur.

Renoveringsopgaven omfatter miljøsanering, delvis nedrivning samt ombygning og renovering af kedelbygningens tre fredede bygnings-afsnit. Kedelhal 1 og 2 samt en værkstedbygning fra stueplan til 3. sal. Dertil kommer en udvidelse med etablering af ny gallerietage på 4. sal ovenpå den eksisterende Kedelhal 1 og værkstedbygningen.

Ordren er på cirka 120 millioner kr. og bogføres i fjerde kvartal 2024 under forretningsområde Building Nordics. Arbejdet begynder i januar 2025 og forventes afsluttet i begyndelsen af 2027.


Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Afholdes 20. marts 2025

Klokken 09.00 - 12.40

Esbjerg ParkEsbjerg Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg


Baggrund

Der bor i dag ca. 115.585 mennesker I Esbjerg, der dækker et areal på 750 kvm. En målrettet strategisk indsats skal sikre, at der i de kommende år arbejdes på at udvikle den fortsatte vækst, så kommunen fortsat vil være attraktiv for både…

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.