Ifølge analysen er 17,7 procent af vurderingerne på erhverv sat for højt, hvilket svarer til en samlet overvurdering på 6,4 milliarder kr.

Når du ejer en ejendom, betaler du skat baseret på ejendomsvurderingen. I slutningen af 2023 kom de første foreløbige vurderinger af landets erhvervsejendomme efter flere års pause. Det er de vurderinger, der har bestemt ejendomsskatten i det forgangne år.

Nu viser en ny analyse fra EjendomDanmark, ejendomsbranchens samlede interesseorganisation, dog, at mange af vurderingerne ligger markant over ejendommenes reelle handelspris.

Analysen sammenligner handelspriserne på en bred vifte af erhvervsejendomme med de foreløbige 2023-vurderinger. Og i knap hver femte – eller præcist i 17,7 procent af tilfældene - er den offentlige vurdering alene af grunden højere, end hvad ejendommen reelt er blevet handlet for - selvom handelsprisen er for både grund og bygning.

Og i hele 12,6 procent af tilfældene ligger ejendomsvurderingen mere end 20 procent over den faktiske handelspris.

”Det er rystende, at et vurderingssystem, som burde sikre fair beskatning, angiveligt kan ramme så langt fra virkeligheden. Det er rigtig mange ejendomme, der er vurderet enormt skævt. Selvfølgelig skal ejere af erhvervsejendomme betale skat, men når vurderingerne er så langt fra markedet, bliver det på urimelige vilkår,” siger Peter Stenholm, der er adm. direktør i EjendomDanmark.

Hver anden vurdering overstiger handelspris

Der findes eksempler på for høje grundvurderinger i stort set alle danske kommuner, men analysen viser også tydelige regionale forskelle. Særligt i hovedstadsområdet er problemet markant.

I kommunerne under Vestegnens Politikreds vurderes 47 procent af de handlede erhvervsejendomme at have en grundværdi, der overstiger den samlede handelspris. Til sammenligning er tallet kun 14 procent i Hjørring Kommune.

”Det er helt ude af proportioner, at næsten halvdelen af grundvurderingerne på Vestegnen ligger over ejendommenes faktiske handelspris. Den nuværende model bør tilpasses, så vurderingerne bedre afspejler virkeligheden, siger Peter Stenholm og fortsætter:

”Det kunne for eksempel være ved at indføre en hybridmodel, der også inddrager reelle, handler med erhvervsejendomme i vurderingen. Fremfor nu, hvor der kun inddrages data fra solgte ejerboliger.”