Rema Butiksudvikling har købt en ejendom beliggende Munkerisvej 1 i Odense. Planen er at opføre en Rema 1000. Sælger er kapitalforvalteren M7 Real Estate.

Siden etableringen af de 2 første Rema 1000-butikker i Danmark i 1994, er det gået stærkt i den norske discount-kæde. I dag er der i dag over 300 REMA 1000 butikker i Danmark og målet er 400 butikker. I Odense er der hele 14 butikker, men det stopper ikke her, for planen er at nedrive ejendommen på Munkerisvej og bygge en helt ny Rema 1000.

- Byggeriet afhænger af Odenses nye kommuneplan og lokalplan, der skal vedtages, men vi er ret optimistiske og Odense kommune er positive overfor vores planer, siger direktør Stephan Sørensen fra Rema Butiksudvikling.

- Beliggenheden er ideel til en Rema 1000, der er et godt kundeunderlag i området, og vores analyser viser, at området sagtens kan bære en dagligvarebutik mere, så vi glæder os til at komme i gang med projektet, tilføjer han.

NB! Butikker i et foranderligt marked: Udlejning, overdragelse, fraflytning og tvister. Kurset afholdes d. 27. marts 2019.

En Rema 1000 butik er typisk 5-6 år undervejs, selve byggeriet er som regel den hurtigste del, som kan klares på under et år.

Den nuværende ejendom husede i årene 1967-1989 en afdeling af Danmarks Nationalbank, men har i nyere tid huset Danske Bank, samt et par mindre lejere. Ejendommen Munkerisvej var en del af en større ejendomsportefølje, som M7 Real Estate erhvervede for 2 år siden.

- Det er en markant ejendom i Odense, men også en ældre ejendom, der ville kræve en del indvendig renovering for at blive bragt up to date til fortsat samme anvendelse, så vi har præsenteret sagen som en projektejendom med fokus på den gode beliggenhed, for den fås ikke bedre i Odense, udtaler direktør Martin Pedersen fra Colliers i Odense.

 


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.